Episodes

  • Minister om kritiserede dyreforsøg: "Det er nyt for mig"

    Minister om kritiserede dyreforsøg: "Det er nyt for mig"
    Nov 25 2024
    Fødevareminister Jacob Jensen (V) har forholdt sig til, hvad han mener om dyreforsøg.
    Han har det politiske ansvar for lovgivningen på området, og da Videnskab.dk møder ham til et interview på hans kontor i København, fortæller han som det første, at han har gjort sig flere tanker om for og imod det at anvende dyr til videnskabelige eksperimenter.
    "Jeg synes, der er nogle klare dilemmaer og overvejelser, man skal gøre sig i forhold til at få bragt antallet af dyreforsøg ned. Og det er i øvrigt min holdning; at vi skal foretage så få dyreforsøg, som overhovedet muligt."
    Han fortsætter med et retorisk spørgsmål:
    "Er det realistisk? Nok ikke på den korte bane. Men det må være det, der er visionen på den lidt længere bane," siger han og stopper sig selv:
    "… og nu er jeg allerede gået i gang med interviewet."
    Jamen, det er okay. Det er godt at vide, at du har tænkt over emnet…
    "Det har jeg virkelig."
    I en serie af artikler har Videnskab.dk sat fokus på dyreforsøg. Vi har bragt argumenter for og imod, beskrevet kritisable og lovende eksperimenter, og vi kigget dybt i statistikken.
    Nu tager vi tallene med videre til fødevareministeren og stiller spørgsmål til hans dyreetik.
    Jacob Jensen (V), er det forkert, hvis jeg siger, at dyreforsøg ikke et emne, som fylder særlig meget i Fødevareministeriet eller for dig personligt?
    "Jeg synes, det er et spændende emne, og jeg er glad for, at I tager det op. Du kan godt sige, at det er i periferien (af mit ansvarsområde, red.), men nogle gange skal man også lige vækkes, før man får øjnene op for noget."
    "Ligesom mange danskere sikkert har det, så tænker jeg heller ikke så meget over dyreforsøg i dagligdagen."
    I Danmark bruger vi hvert år over 200.000 dyr til videnskabelige forsøg. Antallet ligger nogenlunde stabilt, på trods af de her ambitioner, som du også nævner, om at dyreforsøgene skal generelt udfases…
    "Har det gjort det over mange år?"
    I de seneste 9 opgørelser har tallet ligget på over 200.000 anvendte dyr årligt. Hvad tænker du om det?
    "Jeg tænker, at det ikke er godt nok. Altså, når vi har aftalt politisk, at det skal udfases, så må det som udgangspunkt også betyde, at man kommer til at se et fald i statistikken."
    "Samtidig anerkender jeg også, at der kan være formål, hvor man i stor stil kan redde menneskeliv ved at anvende dyr til forsøg - og at det i perioder kan få antallet til at stige."
    "Dilemmaet er det simple og meget aktuelle, at vi kan være i en situation, hvor man er i kapløb om at få udviklet en ny vaccine - sådan som vi var det med corona. Dengang var det kun få, som spurgte ind til, om dyrene i de forsøg, som skulle bruges til at udvikle vaccinen, nu også led overlast. I stedet var der et krav om, at det skulle gå hurtigt, hurtigt, hurtigt."
    "Så det handler hele tiden om at se på, hvad man får ud af dyreforsøgene. Og hvad alternativet er. Vi skal generelt være endnu mere bevidste om begge dele, for jeg tror, at de fleste danskere selvfølgelig gerne vil undgå dem, hver eneste gang det er muligt. Det vil jeg i hvert fald gerne."
    Har du selv besøgt et sted, hvor man laver dyreforsøg?
    "Nej, det har jeg faktisk ikke - og det er egentlig også for dårligt. Jeg tænker, at det skal jeg se at få arrangeret."
    Så hvis jeg spørger dig, om der er nogle forsøg, som bliver foretaget i dag, som, du mener, burde være forbudt?
    "Ja, det vil jeg have svært ved at svare på," svarer Jacob Jensen (V) og vender tilbage til sin pointe om, at nogle forsøg kan være nødvendige for at redde menneskeliv.
    Hos Danmarks 3R Center, et politisk nedsat organ til at fremme dyrevelfærd og alternativer til dyreforsøg, mener man, at der er et politisk paradoks på det her område: På den ene side siger I fra politisk side, at man skal udfase dyreforsøg, men samtidig forsøger I at tiltrække eliteforskningsmiljøer, som i høj grad anvender dyr til forsøg. Er du enig i det?
    "Jeg kan godt forstå det der med, at ambitionerne modarbejder hinanden."
    "Men jeg synes så til gengæld også, at når vi netop tiltrækker elitefo...
    Show More Show Less
    8 mins
  • Skriver du 'BRB', 'BTW' og 'NVM'? Det kan gå ud over, hvordan andre ser dig, viser nyt studie

    Skriver du 'BRB', 'BTW' og 'NVM'? Det kan gå ud over, hvordan andre ser dig, viser nyt studie
    Nov 24 2024
    Hvis du er en af dem, der forsøger at spare tid og plads ved at skrive 'ilm' i stedet for 'i lige måde' eller 'btw' i stedet for 'by the way', så skal du måske genoverveje din skrivestil.
    Et nyt studie viser nemlig, at folk, der bruger sådanne forkortelser i deres beskeder opfattes som mindre oprigtige end folk, der skriver deres forkortelser ud.
    Det skriver Weekendavisen.
    Forskerne undersøgte SMS- og andre Instant Message-korrespondencer fra over 5.300 forsøgsdeltagere, som de bad om at bedømme samtalerne.
    Udover opfattelsen af, at afsenderen er mindre oprigtig, fik forkortelses-brugerne også færre positive tilbagemeldinger, simpelthen fordi modtager ikke syntes, at de gjorde sig umage.
    Det halter til gengæld lidt med selvindsigten. Da forsøgsdeltagerne inden undersøgelsen blev spurgt til deres egen brug af forkortelser, svarede 99 procent, at de benyttede dem, og 84 procent kunne ikke se, hvordan andre kunne have noget negativt at sige til det.
    Det er vist ikke for meget sagt, at der stadig er mange dele af dét med digitale kommunikation, vi ikke helt har fået afstemt.
    Studiet er publiceret i det videnskabelige tidssskrift Journal of Experimental Psychology.
    Show More Show Less
    1 min
  • Vild animation af klodens fortid: Se Jordens tektoniske plader danse gennem 1,8 milliarder år

    Vild animation af klodens fortid: Se Jordens tektoniske plader danse gennem 1,8 milliarder år
    Nov 24 2024
    Ved hjælp af information fra det indre af klippestykkerne på Jordens overflade har vi rekonstrueret klodens pladetektonik gennem de seneste 1,8 milliarder år.
    Det er første gang, Jordens geologiske arkiv er blevet brugt på denne måde til at se så langt tilbage i tiden.
    Det har gjort det muligt for os at forsøge at kortlægge kloden i løbet af de seneste 40 procent af dens historie, som du kan se i animationen længere ned i artiklen.
    Forskningsarbejdet, under ledelse af Xianzhi Cao fra Ocean University i Kina, er nu offentliggjort i tidsskriftet Geoscience Frontiers.
    Kortlægningen af vores klode gennem dens lange historie skaber en smuk kontinental dans, som i sig selv er et fascinerende og naturligt kunstværk.
    Det starter med det verdenskort, som vi alle kender. Så bevæger Indien sig hurtigt sydpå, efterfulgt af dele af Sydøstasien, i takt med at det tidligere superkontinent Gondwana blev dannet på den sydlige halvkugle.
    For omkring 200 millioner år siden (Ma eller mega-annum i rekonstruktionen), dengang dinosaurerne bevægede sig rundt på kloden, blev Gondwana svejset sammen med Nordamerika, Europa og det nordlige Asien for at danne et stort superkontinent kaldet Pangæa.
    Derefter bevæger rekonstruktionen tilbage i tiden. Pangæa og Gondwana blev selv dannet af tidligere pladetektoniske kollisioner.
    Som vi går tilbage i tiden, dukker et tidligere superkontinent kaldet Rodinia op, men det stopper ikke her.
    Rodinia er nemlig dannet ved opbruddet af et endnu ældre superkontinent kaldet Nuna for omkring 1,35 milliarder år siden.
    Jorden er unik blandt planeterne i solsystemet, fordi den har pladetektonik. Jordens klippefyldte overflade er opdelt i stive plader, der bevæger sig i forhold til hinanden.
    Pladerne støder mod hinanden og skaber bjerge eller bevæger sig væk fra hinanden og danner sprækkedannelser og kløfter, der så bliver til oceaner fyldt med vand.
    Udover at forårsage jordskælv og vulkaner skubber pladetektonikken også bjergarter op fra grundfjeldet helt op til bjergkæderne.
    På denne måde kan grundstoffer, som lå begravet dybt under jorden, forvitre og blive skyllet ud i floder og oceaner, hvor levende organismer kan gøre brug af dem.
    Blandt disse forskellige grundstoffer finder vi fosfor, som er en vigtig brik i opbygningen af DNA, og molybdæn, som bruges af organismer til at fjerne nitrogen fra atmosfæren, og som spiller en rolle i dannelsen af proteiner og aminosyrer, som er nogle af de vigtigste byggesten i levende organismer.
    Pladetektonikken blotlægger også klippebjergarter, der reagerer med kuldioxid i atmosfæren.
    Sten og klippestykker, der lagrer CO2, spiller den største rolle i styringen af Jordens klima over lange tidsskalaer - meget, meget længere end de tumultariske klimaforandringer, vi i dag er ansvarlige for.
    Kortlægning af tidligere pladetektonik på kloden er den første fase i at kunne bygge en komplet digital model af Jordens udvikling gennem historien.
    En sådan model vil give os mulighed for at teste hypoteser om Jordens fortid, for eksempel hvorfor Jordens klima har gennemgået ekstreme 'Snowball Earth'-udsving, eller hvorfor ilt blev ophobet i atmosfæren. 'Snowball Earth' er en hypotese om, at Jorden for 7-800 millioner år siden var fuldstændig dækket af en iskappe.
    Det vil også give os mulighed for en langt bedre forståelse af samspillet mellem klodens indre og Jordens overfladesystemer, som understøtter livet, som vi kender det.
    En modellering af Jordens fortid er afgørende, hvis vi skal forstå, hvordan næringsstoffer blev tilgængelige for evolutionen. Det første bevis for komplekse eukaryote celler - som er celler afgrænset af en kernemembran som alle dyre- og planteceller - kan dateres til for 1,65 milliarder år siden.
    Det er tæt på starten af denne rekonstruktion og tæt på det tidspunkt, hvor superkontinentet Nuna blev dannet.
    Vi sigter efter at teste, om de bjerge, der blev skabt på tidspunktet for Nunas dannelse, kan have leveret elementerne til at drive kompleks celleevolution.
    En stor del af p...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Hvordan holder man tungen ren?

    Hvordan holder man tungen ren?
    Nov 24 2024
    Måske med undtagelse af vores bicepser - i hvert fald hos nogle af os - er tungen nok det muskelorgan, vi viser mest frem.
    Tungen bruges til mangt og meget og er ofte i ret tæt kontakt med andre, så det er selvfølgelig at foretrække, hvis den ikke er til gene, hvad angår udseende og lugt.
    En lille, hurtig og billig rutine er alt, der skal til for de fleste.
    Hvis du studerer tungen i spejlet, kan du se, at den er dækket af små dupper, der kan ses og mærkes, kaldet papiller.
    Papillerne bliver nogle gange forvekslet med smagsløg - men det er de ikke, selvom en del af dem indeholder smagsløg. Andre papiller fungerer som sanseorganer.
    Mellem papillerne er tusindvis af små porer, som er årsag til at tungens overfladen er ru - og som er et paradis for bakterier, der trives ved et lavt iltindhold.
    Det har professor Dileep Sharma for nylig skrevet en artikel om. Han forsker i oral sundhed ved University of Newcastle.
    Dileep Sharma anbefaler at bruge tungeskraberen to gange dagligt for at fjerne bakteriebelægning fra tungen.
    Blot et par dage uden skrabning eller børstning kan være nok til at danne belægning, skriver Dileep Sharma.
    Men en lille smule bakterier er da helt naturligt - eller skal vi virkelig have fat i tungeskraberen?
    "Nogle tror måske, de ikke behøver at børste deres tunge, men så vil de fleste mennesker med tiden få en form for bakterieopbygning på tungen," siger Alix Young Vik, som er professor ved Institut for Klinisk Tandpleje ved Universitetet i Oslo.
    Hun er enig i det meste af det, professor Dileep Sharma skriver i sin artikel.
    Hun fortæller ganske vist ikke de tandlægestuderende, at de skal anbefale patienterne at skrabe eller børste deres tunge to gange om dagen.
    "Jeg synes, det er lidt i overkanten at forvente, at folk skraber eller børster tungen to gange om dagen. Så lader de måske hellere helt være," siger Alix Young Vik.
    Nogle af os har brug for én daglig tungerengøring for at holde bakterievæksten nede, andre har brug for to. Uanset hvad: Daglig rengøring af tungen er en rigtig god idé, mener Alix Young Vik.
    "Nogle mennesker får mere af denne tungebakterievækst og vil måske gerne gøre det oftere. Det er der ingen fast regel for," siger Alix Young Vik.
    Men den nærmest ufravigelige anbefaling om at børste tænder to gange om dagen gælder stadig.
    "Hvis det indgår i en daglig mundplejerutine, synes jeg, det er meget klogt og positivt," siger Alix Young Vik.
    Det vil formentlig også være en rigtig god beslutning for både os selv og andre mennesker omkring dig.
    Belægning på tungen kan være et tegn på dårlig mundhygiejne, siger Alix Young Vik.
    "Belægningen på tungen består hovedsageligt af bakterier."
    Mange af de samme bakterier i denne belægning findes også i tandkødslommerne, som er de små hulrum mellem tand og tandkød. Disse hulrum er er et populært ansamlingssted for bakterier, som kan være årsag til tandkødsbetændelse.
    I særlige tilfælde kan belægningen blive brun eller sort. Belægningen kan tage farve efter den mad, vi spiser, eller brug af tobak.
    En mere umiddelbar konsekvens er, at det også kan få vores ånde til at lugte rigtig fælt.
    "Tungebelægning er én af hovedårsagerne til dårlig ånde," siger Alix Young Vik.
    Hvis bakterierne i belægningen ikke har adgang til sukker, bruger de tilgængelige proteiner og aminosyrer i mundhulen som næring - og de kan indeholde svovl. På denne måde kan bakterierne danne ildelugtende, svovlholdige gasser.
    "En god motivation for tandlægen til at opfordre patienten til at børste eller skrabe tungen er, at det frisker ånden op."
    "Med en tungeskraber er det ofte nemmere at fjerne belægningen effektivt. Der er også mindre risiko for, at man kaster op," siger Alix Young Vik.
    Hun synes selv, at en tungeskraber virker bedre end en tandbørste. Men hvis man ikke har særlige problemer med tungebelægning eller opkastning, kan en tandbørste også klare opgaven, mener hun.
    Hvorvidt du kommer til at kaste op afhænger lidt af, hvor langt tilbage på tungen du forsøger at komme. Men det er desv...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Tun i Danmark: Nyt studie afslører, hvor de store fisk kommer fra

    Tun i Danmark: Nyt studie afslører, hvor de store fisk kommer fra
    Nov 24 2024
    Tunen er tilbage i de danske farvande, og det har både skabt forundring og rejst nogle helt centrale spørgsmål:
    Hvor kommer de sølvglimtende fisk med de store runde øjne fra? Hvad er deres biologiske ophav?
    Den atlantiske tun (Thunnus thynnus) kan veje op mod 900 kilo, og kan ses springe i havet omkring Danmark fra august til oktober. Hvordan sikrer vi, at den ikke forsvinder igen?
    Og kan vi endda tillade os at fange nogle af dem?
    Nu kommer et nyt studie fra blandt andet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) med svar, der kan være med til at sikre en bæredygtig forvaltning af tun, både lokalt og internationalt.
    Resultaterne:
    Mindst 9 ud af 10 tun i danske farvande kommer hertil fra Middelhavet.
    Omkring to ud af tre af dem er hanner.
    Det ved man på baggrund af DNA-prøver fra flere end 300 tunfisk, som er fanget og sluppet fri igen, hovedsageligt i Skagerrak nord for Jylland i perioden 2017 til 2020. Prøver, som nu er blevet analyseret og udgivet i tidsskriftet Evolutionary Applications.
    "Vores studie bidrager med detaljeret viden om tun i Danmark, som hjælper os med at kunne kontrollere og bevare bestanden," siger Einar Eg Nielsen til Videnskab.dk.
    Han er professor i fiskegenetik ved DTU Aqua og medforfatter til den videnskabelige artikel. Fundene kan potentielt tjene som udgangspunkt for at forhandle en kvote for tunfiskeri til Danmark, mener han.
    Metoden til at tjekke fiskenes biologiske ophav er hentet fra en anden art, stillehavstunen (Thunnus orientalis). Man fanger en fisk, tager en DNA-prøve fra den og slipper den fri igen. Derefter måler man indholdet af prøven op mod nogle genetiske markører for tun fra forskellige områder og i forhold til nogle kromosomer, som afgør fiskens køn.
    Med de danske DNA-test af atlanterhavstun har man altså demonstreret, at fremgangsmåden fungerer fint til flere typer tun, fordi resultaterne har vist sig at være konsistente, siger Einar Eg Nielsen:
    "Det er ret smart, fordi man med denne metode ikke behøver at slå nogen fisk ihjel for at se, hvilket køn de har, og hvor de stammer fra."
    Man har sat GPS-sendere på fiskene for at kunne følge deres rute til og fra Danmark. Samlet udgør forskningsprojektet et godt grundlag for en god forvaltning af tun, mener professoren.
    "I og med at vi nu har demonstreret, at næsten alle tun i Danmark kommer fra Middelhavet - og ikke alle mulige andre steder - så ved vi, hvilke lande vi skal samarbejde og forhandle med om at kontrollere bestanden."
    Det er Henrik Carl enig i. Han er forskningsmedarbejder ved Statens Naturhistoriske Museum, hvor han særligt beskæftiger sig med fisk. Han roser metoden bag studiet og kalder resultaterne for "vigtig viden":
    "Hvis vi skal forvalte bestanden af tun forsvarligt, skal vi vide, hvad den består af. Det er det, som vi ved meget mere om nu gennem et meget grundigt mærkningsarbejde og de efterfølgende analyser af prøverne," siger han.
    Henrik Carl mener, at studiet viser, hvorfor det "er vigtigt at føre kontrol" med fiskeriet. Sådan som det netop er sket med atlanterhavstun, som længe har været forbudt at fange i Danmark, og som i øvrigt er underlagt strenge fiskekvoter i andre lande.
    Men det kan det nye studie være med til at ændre på, forudser han.
    "Nu kan vi se, at der sådan set er atlanterhavstun nok i Danmark til, at man kan åbne for lystfiskeri og et potentielt lukrativt turistmarked," siger Henrik Carl og tilføjer:
    "Men det kræver selvfølgelig, at man kan få forhandlet en fiskekvote hjem med de øvrige lande, som får besøg af den samme art."
    Kvoter for fiskeri skal forhandles hjem i EU og gennem det internationale organ ICCATT, som tæller medlemslande med fiskeinteresser i Atlanterhavet.
    Og da man nu har specificeret, hvor tunbestanden i Danmark kommer fra - at langt hovedparten er af den bestand, som udspringer af Middelhavet og ikke for eksempel den, som har hjemme i Den Mexicanske Golf - gør det forhandlingerne lidt lettere, siger Einar Eg Nielsen fra DTU:
    "Nu behøver vi ikke nødvendigvis forhandle med amerikanerne, ...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Forskere: Engelsk er ikke længere et fremmedsprog

    Forskere: Engelsk er ikke længere et fremmedsprog
    Nov 23 2024
    Det kan godt være, at engelsk på ingen måde er et officielt sprog i Danmark.
    Men ifølge et forskningsprojekt fra Københavns Universitet, så er sproget nu så udbredt i vores hverdag, at det heller ikke længere kan kategoriseres som et fremmedsprog.
    Det skriver Politiken.
    Ifølge forskerne handler det overraskende nok mest om indlandskommunikation:
    80 procent af danskerne siger således, at de bruger engelsk, når de kommunikerer med andre mennesker i Danmark, fra kolleger over baristaer til undervisere på universitetet. Det er netop dét, der gør engelsk til et "hverdagssprog" i Danmark.
    Forskernes anbefaling er klar: Vi bør stoppe med at undervise i engelsk som et fremmedsprog på linje med tysk og fransk.
    I stedet bør vi forholde os til den virkelige verden, hvor det engelske sprogs "unikke" udbredelse herhjemme tages til efterretning.
    Bogen 'Engelsk i Danmark: What's the story?' bygger på forskningsprojektets konklusioner, og den er gratis tilgængelig som e-bog via Aarhus Universitetsforlags hjemmeside.
    Show More Show Less
    1 min
  • Kan iltfattig hjernetræning booste din hjernes plasticitet?

    Kan iltfattig hjernetræning booste din hjernes plasticitet?
    Nov 23 2024
    Da italieneren Reinhold Messner og østrigeren Peter Habeler i 1978 nåede toppen af Mount Everest, havde de gjort det umulige.
    De havde nået toppen af Everests 8.850 meter uden at bruge iltmasker.
    Lægestanden havde i mange år advaret mod at bestige verdens højeste bjerg uden hjælp fra medbragte iltflasker. Alt over 8.000 meter bliver kaldt dødszonen, men i 1978 kunne de to bjergbestigere altså bevise, at det kunne lade sig gøre.
    For at det ikke skulle være løgn, gentog Messner bedriften i 1980. Denne gang helt alene. Messners præstation modbeviste lægevidenskaben, mente fortalerne for bjergbestigning uden ilt.
    Det var et spørgsmål om viljestyrke, og det var et opgør med maskinmennesket, som Messner kaldte bjergbestigerne, der medbragte iltflasker for at nå bjergtinderne. Men hvis vi havde kunnet skanne Messners hjerne både før og efter hans iltfattige Everest-bestigninger, ville der sikkert danne sig et billede af, at de vilde bedrifter satte deres spor i hans hjerne.
    I 2006 offentliggjorde den spanske forsker Nicolas Fayed resultaterne af en stor undersøgelse, hvor han sammen med sit forskerhold skannede 35 professionelle og amatørbjergbestigere, før og efter de besteg en bjergtop uden brug af supplerende ilt.
    Der var blandt andet en gruppe på 13, der besteg Mount Everest, hvor kun en enkelt ikke fik påvist hjerneskade efter opstigningen. En af Everest-bestigerne havde sågar fået læsioner i frontallappen.
    En anden gruppe besteg et 6.962 meter højt bjerg i Andesbjergene, og også her havde alle bjergbestigerne pådraget sig neurologiske skader. En af dem fik afasi. Han havde med andre ord fået skader i det område af hjernen, man bruger, når man taler. Efter seks måneder forsvandt afasien.
    Når man stræber efter de højeste tinder, har det en hjernepris.
    Men måske vi skal se på iltmangel på samme måde som faste. Måske er der en 'guldlok-zone' med et moderat niveau af iltnedsættelse, der faktisk kan have en gavnlig virkning på vores hjerner?
    Nye museforsøg har vist, at moderat iltnedsættelse styrkede modning af neurale stamceller i hippocampus, skabte flere forbindelser mellem hjernecellerne og forbedrede indlæringsevnen hos musene.
    Hvad der sker i musehjerner, sker ikke nødvendigvis også i menneskehjerner. Ikke desto mindre er det værd at undersøge, om den slags ændringer i luftens iltindhold også har gavnlig effekt på hjernen og den kognitive fitness hos mennesker.
    Anna får iltmåleren på fingeren. Displayet er dækket til, så hun ikke selv kan se iltindholdet i sit blod. Nu kan sessionen gå i gang. Hun sætter sig ind i træningsrummet og skal i de næste 3,5 timer løse en række kognitive opgaver på iPad'en foran hende.
    Anna deltager i Altibrain-projektet (som én af os, Kamilla, er leder af). Projektet går ud på at undersøge, om kognitiv træning under moderat iltnedsættelse på 12 procent svarende til 4.400 meters højde har en positiv virkning på hjernens plasticitet og kognitive fitness hos mennesker.
    Projektet tester både raske personer uden tidligere psykiatrisk lidelse og personer med kognitive problemer som følge af tidligere depression eller bipolar lidelse.
    Men fordi forsøget er designet efter den videnskabelige guldstandard, er det dobbeltblindt og randomiseret. Det betyder, at det er helt tilfældigt, hvilke forsøgspersoner der reelt kommer til at træne under iltfattige vilkår, og hvem der kommer til at træne under helt almindelige vilkår.
    Det betyder også, at hverken Anna eller forsøgslederen ved, om hun modtager den reelle intervention, eller om hun udfører den kognitive træning i normale iltforhold svarende til iltindholdet ved havets overflade.
    Altibrain-projektet har tidligst resultater næste efterår, og Anna ved derfor endnu ikke, om hun rent faktisk har trænet i mindre ilt, eller om det har boostet hendes hjernes plasticitet. Men ifølge en oversigtsartikel fra 2023, hvor man gennemtrawlede den videnskabelige litteratur, er der noget, som tyder på, at iltfattig kognitiv træning booster hjernens plasticitet.
    Blandt andet...
    Show More Show Less
    8 mins
  • Hvordan kommunikerede Cæsar med sine soldater på slagmarken mere end 1.000 kilometer væk?

    Hvordan kommunikerede Cæsar med sine soldater på slagmarken mere end 1.000 kilometer væk?
    Nov 23 2024
    Før satellitter. Før telefoner. Før walkie-talkies.
    Mere end 1.000 år før vi fandt ud af at få en pære til at lyse.
    Dengang kommunikerede mennesker også på tværs af mange hundrede og endda tusindvis af kilometer, når de kæmpede på slagmarken.
    Under Romerrigets storhedstid strakte det sig for eksempel hele vejen fra Mellemøsten rundt om hele Middelhavet og helt op til Skotland, og det førte konstant succesfulde erobringskrige og togter.
    Men hvordan lykkedes de romerske kejsere dog med den - i vores moderne øjne - ekstremt besværlige kommunikation? Hvordan kunne de få meldinger fra frontlinjen og give kommandoer?
    Et rigtig godt spørgsmål, som Tage har sendt til Videnskab.dk for at få svar på.
    Til at besvare spørgsmålet har vi snakket med to historikere med speciale i Romerriget og militære forhold på Romerrigets tid.
    Vi starter på selve slagmarken, inden vi tager rejsen til kejseren i Rom.
    På slagmarken brugte de romerske soldater simple teknikker til at kommunikere. De brugte for eksempel horn, som vi kender fra film, hvor et stort slag sættes i gang med blæseinstrumentet.
    Hornene kunne både blæse militærets tropper til kamp og omvendt signalere, hvis de skulle trække sig tilbage.
    Tønnes Bekker-Nielsen, der er lektor emeritus på Syddansk Universitet og specialiseret i romersk infrastruktur, forestiller sig også, at romerne må have brugt græske teknikker til at kommunikere på slagmarken.
    Romerne var nemlig stærkt inspireret af de gamle grækere, forklarer han.
    "De har måske brugt signaler med sollys. Grækerne brugte en teknik, hvor de pudsede et skjold af bronze, til det var fuldstændig blankt, og signalerede så med refleksionen fra sollyset, når fjenden kom i havn," siger Tønnes Bekker-Nielsen til Videnskab.dk.
    Hærføreren kunne ud fra signalerne hurtigt lægge en plan og give besked rundt til tropperne, der skulle gøre klar til kamp mod fjenden.
    Ud over den simple kommunikation er de to historikere sikre på, at romerne også har forsøgt at kommunikere og vildlede deres modstandere under kamp.
    "Hvis man kunne snøre fjenden, har man også gjort det for eksempel for at lokke dem i et baghold. Eller hvis man er på retræte, bryder man stille op om natten. Man tænder en masse bål, så fjenden tror, man stadig er talstærkt til stede," siger Adam Schwartz, der er klassisk filolog med speciale i græsk historie og militære forhold på Københavns Universitet ved Saxo-Instituttet, til Videnskab.dk.
    Mens bålet brændte, kunne soldaterne vinde tid til at flygte.
    De to historikere er i tvivl om, hvor ofte det egentlig var nødvendigt med rapporteringer fra slagmarken til en fjernt siddende kejser.
    Nogle gange var kejseren selv til stede under store slag. Hvis ikke det var tilfældet, var der en hærfører, som havde ret frie beføjelser.
    "Man uddelegerer ansvaret på et højere og overordnet plan," siger Adam Schwartz.
    Han forklarer, at i stedet for at informere kejseren i detaljer om angrebsplaner havde krigsherrer ansvaret for at administrere deres eget område og føre deres egne mindre krige eller kampagner.
    Romerne tog på den måde hensyn til, at kommunikationen ellers ville have været for langsom.
    "Kommunikationslinjen er simpelthen for lang," siger Adam Schwartz og bruger Julius Cæsar, der er fremhævet i spørgsmålet, som eksempel.
    Han startede som hærfører og provinsguvernør i den galliske region - det nuværende Frankrig. Her førte han krige med stor succes, der blev kendt som 'gallerkrigene' og havde stor betydning for hans politiske karriere.
    Krigene var netop styret af Julius Cæsar og ikke af en leder i Rom, hvilket førte til, at han kunne blive så populær i Romerriget og senere diktator.
    En - for datiden - hurtig kommunikation var dog mulig i Romerriget. Romerne fandt nemlig hurtigt ud af, at effektiv krigsførelse krævede gode veje til at transportere soldater og artilleri.
    Derfor opførte de et enormt og enestående vejnet for sin tid, der forklarer udtrykket: Alle veje fører til Rom.
    Romerriget var størst og mest magtfuldt cirka 100 år efter vor...
    Show More Show Less
    7 mins