• Lækkert! Antikkens statuer duftede af parfume ifølge ny dansk forskning
    Mar 14 2025
    Da oldtidens grækere og romere for 2-3.000 år siden spankulerede rundt i datidens templer, teatre og markedspladser eller besøgte hinanden i rige familiers villaer, paladser og haver, har de været omgivet af et skønt syn:
    Mægtige marmorstatuer af guder, kejsere og mytiske figurer.
    Men statuerne har ikke været kridhvide og stilrene, som vi oplever dem på museer i dag eller i det moderne Rom. Langt fra faktisk. Statuerne har været malet og iklædt tekstiler og smykker på en måde, der næsten forekommer kitsch.
    Nu viser ny dansk forskning, at de i nogle tilfælde også har været stænket med parfume. Forskningen står Cecilie Brøns, seniorforsker ved Glyptoteket, bag:
    "Det lyder mærkeligt for os i dag, at en skulptur også skulle dufte. Vores fokus på kunstværker er i dag jo næsten udelukkende visuelt, men sådan var det ikke i antikken," fortæller hun til Videnskab.dk.
    Rosendufte har været særligt populære til statuerne, skriver hun i studiet, der er udgivet i tidsskriftet Oxford Journal of Archaeology. Men statuerne har også været smurt ind i duftende olier eller voks baseret på alverdens blomster og krydderier.
    Cecilie Brøns har i over et årti forsket i, hvordan de antikke statuer har været udsmykket. Det var i den forbindelse, at hun fik færten af 'duftsporet':
    En håndfuld forskere har tidligere beskrevet muligheden for, at antikke statuer kunne have en særlig duft, fortæller Cecilie Brøns. Men ifølge seniorforskeren er hendes nye studie det tydeligste bevis for denne 'duft-hypotese':
    "Der er nogle få forskere, som har nævnt muligheden, men det er første gang, at det bliver undersøgt ordentligt, systematisk og fra flere vinkler," siger hun.
    Med snuden begravet i alt fra beretninger af antikke romerske forfattere som Cicero og Prudentius til inskriptioner i gamle græske templer opsporede hun beskrivelser af statuer, der blev smurt ind i duftende olier.
    "Duft og parfumerede olier bliver ofte nævnt som en del af den 'udsmykning', som man i antikken især påførte de religiøse kultstatuer," forklarer Cecilie Brøns.
    Troels Myrup Kristensen er lektor i klassisk arkæologi ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i antikke statuer. Han kender allerede til fænomenet med duftende statuer, før han bliver kontaktet af Videnskab.dk:
    "Jeg er helt overbevist om, at det har været en udbredt skik, og det var jeg sådan set også, før jeg læste forskningen her," siger lektoren, der har læst den videnskabelige artikel for Videnskab.dk.
    "Det gode ved det nye studie her er, at det tager idéen seriøst og udfolder nye måder at angribe kilderne på," påpeger han.
    Er studiet det bedste bevis for den her duft-hypotese?
    "Det kan man godt sige. Det er i al fald et vigtigt bidrag til at føre diskussion videre," siger Troels Myrup Kristensen.
    De seneste år har forskere gennem avancerede analyser af alt fra olie- og fedtrester til arkæologiske planterester forsøgt at nærme sig antikken på en uset sensorisk måde: gennem dufte og aromaer.
    Forskere kalder det for den 'sensoriske vending', fortæller Troels Myrup Kristensen:
    "I 20-30 år har vi bevæget os væk fra en traditionel måde at se skulpturer som noget, der kun skulle opleves med øjnene, til at se dem som en mere flydende størrelse, der kan opleves og erfares på mange forskellige måder, heriblandt gennem alle sanserne," siger AU-lektoren:
    "Og det giver jo god mening, når vi ser på alle mulige andre religiøse ritualer, som vi kender blandt andet fra den katolske kirkes verden, hvor der også kan være smæk på farver og sanser."
    Ud fra hvad vi ved om de antikke statuer og skulpturer, er det også en skik, der giver god mening, fortæller Cecilie Brøns:
    "En hvid marmorstatue skulle ikke opleves som en statue i sten. Det var meningen, at den skulle ligne en rigtig gud eller gudinde. De antikke grækere og romere opfattede de religiøse kultstatuer, som mere end blot afbildninger af guden," siger hun og fortsætter:
    "Det var derfor, man malede deres hud, hår og øjne; så de skulle se ud, som de var levende. Man gav...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Derfor bør vi rejse til månerne Phobos og Deimos, før vi lander på Mars
    Mar 13 2025
    Alle forventer, at rumfartens næste store mål bliver Mars. Sådan kan det også gå, men man er begyndt at tale om, at det næste sted, hvor mennesket sætter foden, ikke bliver på selve Mars, men på en af de to små marsmåner Phobos og Deimos.
    Den europæiske rumsonde HERA er netop fløjet forbi Mars 12. marts, og sonden har allerede sendt fotos hjem, ikke bare af Mars, men også af den lille Deimos, som vi hidtil kun har haft få gode billeder af.
    Rumforskerne fra ESA ser på nedenstående foto begejstrede ud over at modtage de første billeder fra HERA-rumsonden. Så må vi se, om billederne kan give inspiration til en ekspedition til de to marsmåner.
    Phobos er tættest på Mars, og det er nok den måne, man taler mest om. En landing her vil være en fantastisk oplevelse. Da Mars kun er 6.000 km borte, vil himlen være helt domineret af den røde planet.
    Med det blotte øje vil man kunne se den store kløft ved ækvator, de enorme vulkaner og forskellen mellem de flade sletter mod nord og det kraterdækkede område mod syd. Kun de isdækkede poler vil være uden for synsfeltet.
    Den største oplevelse vil nok være tyngdekraften - eller rettere manglen på tyngdekraft. For Phobos er så lille, at tyngdekraften er under 1/1.000 af Jordens tyngdekraft. Bare man tager et skridt, vil man derfor hoppe mange meter op i rummet og svæve der et par minutter, før man kommer ned igen - så at gå rundt på Phobos er vist ikke muligt.
    I al den tid, Phobos har kredset om Mars, må den have indsamlet støv, der er slynget ud i rummet som følge af store meteornedslag på Mars.
    Så det støv, der findes alle steder på overfladen, vil blive nøje undersøgt, fordi det er indsamlet over en periode på måske milliarder af år - og dermed kan fortælle noget om, hvordan Mars har ændret sig gennem tiden.
    Man kan endda være så heldig på denne måde at finde stof, fra dengang Mars var en klode, der måske havde et hav og en tæt atmosfære, og hvor der måske har været liv.
    Alene denne mulighed er et stærkt argument for at lande på Phobos - men vi kommer også ind på, hvorfor den anden måne Deimos har andre fordele.
    Der er to grunde til at en landing på enten Phobos eller Deimos kan komme før en landing på selve Mars.
    Den ene er, at begge disse måner faktisk er astronomiske gåder, som det kan give et stort videnskabeligt udbytte at besøge.
    Den anden grund er at en flyvning til månerne vil være en god træning før man forsøger en landing på Mars.
    Vi har jo ingen erfaring med mange måneder lange rejser ud i Solsystemet, hvor der ikke er mulighed for at få reservedele og forsyninger fra Jorden. Det stiller store krav til rumskibet, som skal kunne klare sig selv gennem en tid på 2-3 år.
    For bare at nævne tre nøgleteknologier, som endnu ikke er udviklet:
    Beskyttelsesrum. Langt fra Jordens beskyttende magnetfelt er et rumskib udsat solstorme, der kan fylde rummet med dødbringende stråling. Derfor skal der være et beskyttelsesrum med særligt tykke vægge, hvor besætningen kan opholde sig i de timer eller dage en sådan storm kan vare. Desuden er der den såkaldte galaktiske kosmiske stråling, der kommer fra Mælkevejen, også ganske farlig, hvis man opholder sig i rummet i længere tid.
    Ilt, vand og mad. Det er i praksis næsten umuligt at tage forsyninger med til en rejse der kan vare to år eller mere, og derfor bliver det nok nødvendigt at have et lille drivhus, hvor planter kan levere i hvert fald noget af ilten og maden. Man skal også fuldstændigt kunne genbruge alt vand.
    3D-printning. Det er umuligt at medføre alle mulige reservedele, så den eneste mulighed er at udvikle en metode til 3D-printning i vægtløs tilstand. Andreas Mogensen har udført indledende forsøg på sin flyvning, men det var kun begyndelsen.
    En rejse til marsmånerne vil være en utrolig god forberedelse til en landing på Mars, fordi man her kan afprøve disse og andre teknologier uden den ekstra belastning, det vil være at skulle lande.
    De to små måner blev opdaget af Joseph Hall i 1877 fra den amerikanske flådes observatorium i Washington ...
    Show More Show Less
    10 mins
  • Kan vi forudsige psykose ved at undersøge kognition?
    Mar 13 2025
    Mennesker med skizofreni er ofte plaget af hukommelsesvanskeligheder, nedsat koncentration og problemer med at planlægge og overskue hverdagsopgaver som at handle ind eller lave mad.
    Det kalder vi kognitive forstyrrelser. Og de bliver i højere og højere grad anset som et kernesymptom ved skizofreni og andre psykotiske tilstande.
    Hvis vi bliver bedre til at forstå, hvordan de kognitive forstyrrelser udvikler sig, kan vi måske også blive bedre til at forudsige de alvorlige psykiske lidelser, hvor man i perioder mister kontakten med virkeligheden. Og dermed kan vi sætte tidligere ind med behandling.
    Men for at kunne sige noget om, hvornår udviklingen går galt, er vi nødt til først at undersøge, hvordan kognitive funktioner udvikler sig over tid hos almenbefolkningen.
    Med et nyt stort europæisk projekt kaldet Precognition, vil vi derfor forsøge at opbygge kognitive vækstkurver. Kurverne ligner dem, man normalt bruger til at følge et barns fysiske udvikling, men i stedet for højde og vægt vil vi følge en persons kognitive udvikling.
    Lyder det kompliceret? Det er det også, så lad os tage det skridt for skridt.
    Kognition betyder tænkning. Det er det sæt af hjernefunktioner, som gør os i stand til at forstå omverdenen og til at lære og løse problemer.
    Kognitive forstyrrelser kan for eksempel være vanskeligheder med hukommelse, koncentration og problemløsning, og det ses ofte hos personer med psykiske lidelser og særligt ved skizofreni.
    Herudover kan man være forstyrret i social kognition.
    Det vil sige, at man har problemer med de kognitive funktioner, der er nødvendige for at kunne indgå i sociale interaktioner.
    Det kan for eksempel være følelsesgenkendelse (at kunne genkende følelser både hos sig selv og andre), mentalisering (at kunne tolke andres indre mentale tilstande og intentioner korrekt) og evnen til at forstå sociale koder og konventioner (for eksempel hvordan man opfører sig på en restaurant eller hos lægen).
    Som vi nævnte i begyndelsen af artiklen, er der efterhånden meget forskning, der peger på, at vi skal se kognitive vanskeligheder som et kernesymptom ved skizofreni - og ikke blot som en følgevirkning af de psykotiske symptomer eller medicinering.
    Ved skizofreni er disse forstyrrelser ofte til stede tidligt i sygdomsforløbet - i mange tilfælde endda længe før de første psykotiske symptomer viser sig.
    Kognitive forstyrrelser er ofte knap så synlige som psykosen, men har stor betydning for at kunne klare skole, arbejde og socialt samvær.
    Som konsekvens heraf kan de kognitive forstyrrelser være meget belastende og påvirke både hverdagsliv, selvværd og livskvalitet. Det er en afgørende problemstilling.
    Fra klinikken ved vi, at evnen til at gå i skole eller på arbejde kan være et vigtigt behandlingsmål.
    I nogle tilfælde vægter det højere for patienterne end at blive helt fri for eksempelvis hallucinationer (at se eller høre ting, andre ikke kan) og vrangforestillinger (en forvrænget tolkning af virkeligheden).
    De kognitive forstyrrelser bliver ikke bedre af traditionel behandling med antipsykotisk medicin. Men de kan i nogen grad forbedres ved at træne forskellige kognitive færdigheder (såkaldt kognitiv remediering).
    Forskere er de senere år begyndt at undersøge, om vi kan opdage psykose tidligere ved at overvåge, hvordan de kognitive funktioner udvikler sig. Det ville som nævnt gøre det muligt at sætte behandlingen af psykose i gang tidligere.
    Fra forskningen ved vi, at jo tidligere, vi kan behandle, jo bedre er prognosen.
    Hidtil har forskningen primært fokuseret på forskelle mellem grupper af personer med og uden psykose. Her kan vi se, at de kognitive funktioner på gruppeniveau er anderledes hos personer med psykose.
    Men forskellene er ofte ikke klare nok til, at vi ville kunne stille en sikker diagnose, da der kan være stor variation fra patient til patient.
    Det svarer til, at vi for eksempel ved, at mænd i gennemsnit er højere end kvinder. Men det gør os ikke i stand til at afgøre en bestemt persons biologiske køn a...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Kulturnat for børn i hovedstaden: Bliv arkæolog for en aften, byg et mennesketårn, og lav dine egne planeter
    Mar 13 2025
    Fredag den 14. marts bliver en festdag for de små, når Den Lille Kulturnat rykker ind i København og Frederiksberg.
    Det er børnenes egen kulturnat, hvor både museer, biblioteker, teatre og kulturhuse åbner dørene til et væld af arrangementer - lige fra vandeksperimenter til rundtur blandt gipsskulpturer.
    Denne aften kan både små og store børn få lov til at klippe og klistre, gå på skattejagt i naturens mysterier og opleve fart og stemning.
    I år er det fjerde gang, at børnene kan blive klogere på videnskaben gennem kulturnatten.
    Så hvilke arrangementer kan børnene komme med til? Videnskab.dk giver dig et kort overblik her.
    Tag biller og regnorme fra haven med, når Det Bæredygtige Forsamlingshus inviterer på en aften med fokus på de små beboere og det bæredygtige liv i haven. Gennem tegninger kan I forestille jer, hvordan biller og bænkebidere gerne vil bo.
    Udforsk universet i Rundetårn, hvor børnene kan lave sjove opgaver i planetværkstedet og kigge på stjerner i Observatoriet. De kan endda få lov til at lave deres egne planeter på papir og pind.
    De små kan opdage deres indre arkæolog på Arkæologisk Værksted, hvor museets arkæologer viser dem alle de spændende underjordiske fund fra Københavns gader og fortove.
    Der er arrangementer i hele København, hvilket du kan læse meget mere om i det fulde program.
    Den Lille Kulturnat er lillebror til Kulturnatten og foregår i år den 14. marts fra klokken 16:00-20:00.
    Det kræver et kulturpas for at komme med til Den Lille Kulturnat. Det koster 125 kroner, hvor du kan få to børn under 12 år gratis med dig. Kulturpasset giver adgang til alle arrangementerne i programmet.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Mød mannequin-dukkerne, der fik WHO til at skifte mening om COVID-19
    Mar 13 2025
    Jeg har brugt dem til at undersøge alt fra passiv rygning, smittespredning (COVID-19) til luftkvalitet og det optimale indeklima i et rum.
    Læs med, og få et portræt af mannequinerne, og hvordan deres evne til at 'trække vejret' og visualisere komplekse data gav os indeklimaforskere en stor stemme under COVID-19-pandemien.
    At bruge en mannequin i forskning har fundet sted længe. Tilbage i 1960'erne udviklede Thomas Lund Madsen (ja, faren til de to kendte brødre Anders og Peter) en såkaldt termisk mannequin.
    Som en forsøgsmodel af menneskekroppen kunne den måle temperaturer og sætte ord på, om det føltes koldt eller varmt, både i gennemsnit over kroppen, men også lokalt.
    For eksempel kunne producenter af soveposer udvikle de mest komfortable produkter ved at teste på mannequinen. Eller de kunne udvikle arbejdstøj, sportstøj og uniformer med mere.
    Thomas Lund Madsens mannequin videreudviklede jeg sammen med kollegaer på Aalborg Universitet. For vi havde brug for en termisk mannequin, som også kunne 'trække vejret'.
    Vores drøm gik i opfyldelse, og i 1992 købte Aalborg Universitet en nyudviklet mannequin fra PT-teknik, som dengang ombyggede mannequin-dukker, der ellers var fremstillet til tøjbutikker, og brugte dem til nye formål.
    Som noget helt nyt tilsluttede vi dukken til en kunstig lunge. Vi kaldte hende Comfortina, fordi indeklimaforskning ofte handler om at skabe komfort i et rum.
    Hvad gav Comfortina os af muligheder?
    Med lungen kunne vi pludselig studere luft- og energistrømninger, som personer genererer; for eksempel ånding, varmeafgivelse, bevægelser i luften. Og hvordan de strømninger opfører sig i et samspil med generelle luftstrømninger i rummet; for eksempel luft fra ventilation eller udluftning, fra varmekilder eller kolde flader eller fra solindfald med mere.
    En tidlig gevinst ved Comfortina var, at vi kunne måle, hvor udsat hun var for forurenet luft. I et rum kan der være forskellige temperaturlag. Luften kan danne lag med høj eller lav koncentration af forurening, alt efter hvor forureningskilden er placeret. Den lagdeling kan blandt andet spille ind på, i hvor høj grad mannequinen får forurening i lungen.
    De første resultater blev publiceret på en af de vigtige kongresser om indeklima, Roomvent i 1994.
    Det blev den åndende mannequins første 15 'minutes of fame', men ikke hendes sidste.
    Først skulle Comfortina være med til at forske i passiv rygning.
    Inden det i 2007 blev mere eller mindre forbudt at ryge indendørs i offentlige rum, var interessen for at mindske konsekvenserne af passiv rygning stor. For at forske i passiv rygning måtte vi have endnu en mannequin, så vi kunne studere den såkaldte aerosol-dynamik imellem to personer. Det vil sige kortlægge den luftbårne partikelspredning imellem personer - i dette tilfælde røgpartikler.
    Min kollega Erik Bjørn udviklede en Aalborg Universitet-mannequin (AAU-mannequin), som kunne arbejde optimalt med generering og måling af strømningen omkring en person. Den havde dog ikke hår og tøj på ligesom Comfortina.
    Med to mannequiner, en ryger og en ikke ryger kunne vi nu fastlægge, at passiv rygning var en påvirkning, der var stor, hvis der var kort afstand imellem personerne. Og påvirkningen var i det hele taget til stede, hvis personerne befandt sig i rum med dårlig ventilation.
    Resultaterne om passiv rygning skulle vise sig at blive vigtige skridt imod at blive klogere på epidemier som SARS og COVID-19.
    SARS-epidemien brød ud i Kina i 2002, og her blev mannequinerne et vigtigt værktøj til at undersøge luftbåren smitte mellem to personer. Men der, hvor målingerne fik størst gennemslagskraft, var under COVID-19-pandemien.
    På det tidspunkt deltog jeg i en gruppe med 36 internationale forskere, som ønskede at påvirke WHO til at acceptere, at COVID-19 også var luftbåren. I begyndelsen blev det antaget, at COVID-19 blev overført ved dråbespredning, når personer stod tæt ved hinanden og ved gensidig berøring og berøring af flader med virus.
    Visse sygdomsforløb viste dog, at l...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Grøn te og kræft: Forskere kritiske over for studie fra Kræftens Bekæmpelse
    Mar 13 2025
    Det var en af de helt store kræftnyheder i 2024, i hvert fald når det kom til opmærksomhed i medierne:
    Kræftens Bekæmpelse har vist en sammenhæng mellem grøn te og chancen for at overleve kræft i æggestokken.
    Eller som Allan Jensen, seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, udtrykte det over for TV 2:
    "Vores resultat viser, at kvinder, der drikker 1-2,5 kopper grøn te om dagen før deres kræftdiagnose, de har 16 procent større chance for at overleve deres kræftsygdom, i forhold til kvinder der ikke drikker grøn te."
    Og det var ikke blot hos TV2, at historien fik omtale. Også andre landsdækkende medier som Berlingske, sider såsom Netdoktor.dk og ikke mindst Kræftens Bekæmpelses egne kanaler spredte budskabet bredt.
    Men ifølge to forskere, som Videnskab.dk har talt med, er der dels en række begrænsninger i forskningen bag den påstand - og så mener de, at Kræftens Bekæmpelses udtalelser kan give forkerte indtryk:
    "For almindelige mennesker lyder det (den øgede overlevelseschance, red.), som om de har dokumenteret, at det er, fordi patienterne drikker grøn te," udtaler Karsten Juhl Jørgensen, professor ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet.
    "Men det er der altså alt for mange usikkerheder til, at man kan sige. Det her er simpelthen ikke et studie, man kan bruge til ret meget."
    Allan Jensen fra Kræftens Bekæmpelse er ikke enig i kritikken og står ved sine udtalelser:
    "At det skulle give et forkert indtryk, må stå for jeres kilders egen regning. Vi har hverken på skrift eller i tale påstået en kausal sammenhæng mellem det at drikke grøn te og overleve kræft," fastslår han over for Videnskab.dk.
    Videnskab.dk dykker ned i forskningen i selskab med begge parter for at blive klogere på, hvordan forskere arbejder med denne type helbredsstudier.
    I det omtalte kræftstudie har forskerne fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse brugt spørgeskemaer, som knap 6.000 kvinder verden over har svaret på, efter de er blevet diagnosticeret med æggestokkræft.
    Her svarer de på en række spørgsmål om, hvordan de husker deres livsstil, før de fik diagnosen - blandt andet om de drak grøn te eller ej, og hvor mange kopper de drak dagligt.
    Og der var tilsyneladende højere overlevelsesrate blandt dem, der svarede, at de havde drukket grøn te, end hos dem, der ikke havde drukket grøn te.
    Altså må grøn te betyde bedre chancer for at overleve æggestokkræft… eller hvad?
    "Ikke nødvendigvis, for med sundhedsstudier som det her skal man passe meget på, at man ikke overser det, man kalder for 'confounders'," forklarer Karsten Juhl Jørgensen.
    En confounder betyder, at der kan være andre ting, som også har indflydelse på resultatet - et forbehold, som ofte har stor betydning i sundhedsforskning. Havde dem, der drak grøn te, for eksempel samtidig mindre stressende jobs? Var de vokset op tættere på osende trafik, og hvor meget røg deres forældre?
    "Det at drikke grøn te er jo sandsynligvis forbundet med en lang række af andre sunde livsstilsfaktorer, og der skal kun en meget lille overset fejlkilde til for fejlagtigt at se en så beskeden gavnlig effekt som i dette studie," lyder det fra professoren.
    Men det har forskerne bag studiet taget højde for, svarer Allan Jensen:
    "Vi har justeret for uddannelsesniveau, BMI, rygning og fysisk inaktivitet. Det er traditionelle mål for en sund livsstil. Så hvad vi ellers skulle have korrigeret for, kan jeg ikke umiddelbart se."
    Det kunne vel for eksempel være kost?
    "Det har vi faktisk også taget med i betragtning, da vi har justeret for totalt energi-indtag, indtag af mælkeprodukter og sukker. Så vi har prøvet at justere for forskellige livsstilsfaktorer og kost, og det påvirkede ikke resultaterne særligt meget."
    Han medgiver, at confounders ikke kan udelukkes - "for eksempel variation i adgang til sundhedsydelser, som vi ikke har information om" - og at der er begrænsninger i forskernes viden om den grønne te, som kvinderne har indtaget; hvilket mærke det var, hvor længe posen lå i koppen, hvor stor koppe...
    Show More Show Less
    9 mins
  • Forskere modtog millioner til at udvikle dansk coronavaccine: "Vi måtte smide alt, vi havde i hænderne"
    Mar 12 2025
    "Jeg kan huske, at vi kiggede ned på de her fuldstændigt mennesketomme gader i København. Der var ikke en eneste bil på vejen."
    Sådan erindrer vaccineforsker Morten Agertoug Nielsen coronapandemien, hvor han og få kolleger som de eneste fik lov at møde ind på arbejde i Københavns Universitets 15 etager høje Mærsk Tårn.
    Han var en af de forskere, som hele Danmarks øjne hvilede på, efter han havde modtaget midler til at udvikle en dansk coronavaccine.
    Videnskab.dk har talt med ham og en anden dansk vaccineudvikler om processen, presset og skæbnen for de danske vacciner, der modtog op imod en milliard kroner i støtte, men aldrig blev udrullet.
    Da der endnu kun var tidlig snak om den relativt ukendte smitte, der spredte sig i Kina i 2019 og starten af 2020, havde Morten Agertoug Nielsen, professor i translationel immunologi ved Københavns Universitet, fokus på en helt anden sygdom.
    "Mine kolleger og jeg håbede på at kunne finde på en ny vaccineteknologi, som vi kunne bekæmpe malaria med," fortæller han.
    "Vi havde besluttet os for at lave en kommerciel virksomhed med den her vaccineteknologi, som vi havde arbejdet på siden 2016."
    Sammen oprettede de i 2017 virksomheden AdaptVac og arbejdede videre med vaccinen mod malaria de næste år.
    Men sådan et arbejde er dyrt og kræver eksterne midler.
    "Da pandemien så startede, blev der jo frigjort en helt masse midler fra forskellige regeringer, EU, USA og så videre til at forske i en coronavaccine. Det var en oplagt mulighed for os, for vaccinen (de arbejdede på, red.) var ikke kun designet til at virke mod malaria."
    Så mens en stor del af danskerne og resten af verdens befolkning måtte stoppe deres arbejde, intensiverede Morten Agertoug Nielsen og hans kolleger deres:
    "Vores direktør, Wian de Jongh, fik udarbejdet den første fondsansøgning på 14 dage, og der kom hurtigt svar tilbage om, at vi var blevet tildelt midlerne," fortæller han.
    Med 20 millioner kroner fra EU i ryggen meldte forskerne fra Københavns Universitet (i samarbejde med ExpreS2ion Biotechnologies) sig ind i kapløbet om at udvikle den vaccine, der skulle standse pandemien - og forhåbentlig indtjene en masse penge til det danske samfund.
    Ikke langt fra det næsten mennesketomme Panum sad et andet hold forskere og var mere klar til at reagere på den nye smittetrussel.
    "En af mine vigtigste arbejdsopgaver er at være beredt på den nyeste pandemi. Vores laboratorier er designet til at bidrage med hurtig forskning og vaccineudvikling, når der er brug for det," lyder det fra Anders Fomsgaard, professor, overlæge og på det tidspunkt leder af virus- og udviklingslaboratoriet ved Statens Serum Institut.
    "Vi har siddet klar under truslen fra ebola, zikavirus, SARS-1, den mexicanske svineinfluenza og så videre. Så vi var beredte på en pandemi. Men vi vidste bare ikke hvilken, og om den ville komme i vores levetid."
    Også hos Anders Fomsgaard og hans kolleger på Statens Serum Institut var fokus primært et andet sted end på corona i 2019 og 2020.
    "Vi var godt i gang med at teste en HIV-vaccine i både Hvidovre og Vestafrika, da det pludselig gik stærkt med COVID-19. Den klare opfordring fra blandt andet WHO var nu, at alle brugte deres teknologier til at arbejde på en ny vaccine mod corona. Så vi smed alt, hvad vi havde i hænderne, og gik i gang."
    En af de teknologier var altså Statens Serum Instituts såkaldte DNA-vaccine-teknologi - noget, som Anders Fomsgaard fortæller, instituttet er nogle af verdens førende i.
    Også de modtog offentlige, nemlig 18,8 millioner kroner fra den danske stat, til at udvikle den nye vaccine for.
    Når en ny vaccinekandidat skal udvikles, er der en række processer og trin, man skal igennem som forsker.
    "Det første arbejde foregår på laboratoriet, hvor vaccinen skal designes: Teknologien skal tilpasses sygdommen, der skal analyseres. De rigtige komponenter skal udvælges, og sådan bliver man ved, indtil man har en laboratorieudgave af vaccinen," forklarer Anders Fomsgaard.
    Derefter skal vaccinen i godkendt produkt...
    Show More Show Less
    11 mins
  • "Nu siger jeg lige noget, der ikke står i mit manuskript": Minister og Mogensen uddelte svirpere til Musk og Trump
    Mar 12 2025
    Andreas Mogensen vil helst ikke snakke om den: Episoden på det sociale medie X, hvor han anklagede SpaceX-ejeren Elon Musk for at lyve om strandede astronauter - for så i en bredside fra Musk at blive kaldt for både "fuldstændigt retarderet" og "idiot".
    "Jeg har egentlig ikke så meget at sige om det," siger han, da Videnskab.dk spørger ham ind til det.
    "Jeg blev selvfølgelig overrasket - også over, at han (Elon Musk, red.) overhovedet så opslaget. Men ud over det har jeg ikke så meget at sige."
    Egentlig er det heller ikke det, han er mødt op for at snakke om til arrangementet hos Dansk Industri (DI).
    Det handler derimod om en metalgenstand, der er blevet 3D-printet på Den Internationale Rumstation - et af de første fire 3D-printede objekter i rummet nogensinde - som han er mødt op for at overrække til professor John Leif Jørgensen fra DTU Space.
    Alligevel var det, som om Elon Musk og Donald Trump ikke helt kunne holdes ude af rumeventet.
    "Nå, her sidder hele rumbanden," udbryder forskningsminister Christina Egelund (M), da hun som en af de sidste træder ind i lokalet på syvende sal i DI-bygningen ved Rådhuspladsen i København.
    Der udbryder latter fra de forskellige rumbandegrupperinger, der allerede har sat sig efter at have trykket hånd med Andreas Mogensen, som i sin karakteristiske Huginn-jakke stod ved indgangen og tog imod fremmødte fra industrien, forskningsverdenen og pressen kort forinden
    De er alle inviteret for primært at høre taler om dansk rumforskning og især den lille metalgenstand, som John Leif Jørgensen tidligt under ceremonien kalder "ufatteligt grim" i en demonstrativt høj hvisken, som høster endnu en latter fra tilhørerne.
    En af de første talere er 'rumministeren' Christina Egelund, som både kommer omkring rumlovgivning og -programmer i EU.
    "Der er meget på spil for rummet, for Danmark og Europa lige nu," konstaterer hun, inden hun fortsætter:
    "Rummet er igen blevet storpolitik, og i den her omgang skal Europa og Danmark spille en aktiv rolle med afsæt i vores europæiske værdier."
    Og sådan fortsætter hun med eksempler på, hvorfor rumforskning er vigtig - for klima, forsvar, miljø, sundhed og så videre.
    "Og så har vi brug for danske astronauter, som udfører forsøg ude i rummet, og som sender resultaterne hjem til danske virksomheder… Og nu siger jeg lige noget, der ikke står i mit manuskript," lyder det fra ministeren.
    "Helt for egen regning: Jeg synes også, vi har brug for astronauter, som insisterer på, at sandheden er vigtig. Og som også tør sige det højt over for meget magtfulde mennesker."
    Flere medlemmer af den ellers tavse rumbande kvitterer med et gysende 'uuuuh', inden ministeren fortsætter sin tale om dansk rumforskning.
    Hvis du vil dykke længere ned i den danske rumstrategi, kan du læse om den her.
    Rumforsker John Leif Jørgensen får også lov at tale begejstret om den "grimme" metaldims.
    Potentialet ved 3D-print i rummet er blandt andet, at der kræves langt mindre metal, fordi det ikke skal modstå tyngdekraften, forklarer han.
    Han peger på et billede af en satellit i sit slideshow.
    "Tag nu for eksempel den her danskproducerede klimasatellit, som vi sender op senere på året… Hvis altså Elon Musk ellers får taget sig sammen og leverer en raket," indskyder han.
    "Det er en typisk metalstruktur, som er så stabil, som vi overhovedet kan lave den her på Jorden. Der er gået enorme mængder af materiale til for at lave den."
    Derudover mener han, at teknologien på sigt blandt andet kan føre til produktion af effektive solceller i rummet, som kan levere ren energi til jordboerne.
    Du kan læse en længere artikel med John Leif Jørgensen om mulighederne ved 3D-print i rummet her.
    Også dagens mand i skysovs holder tale flankeret af papfigurer af sig selv i rumdragt, som arrangørerne ved DI har stillet frem til anledningen.
    "I dag er det præcist et år siden, at jeg landede i Den Mexicanske Golf efter små 200 dage i rummet," siger Andreas Mogensen med et let tryk på ordet 'mexicanske'.
    "Og ja, jeg 'stresser', at d...
    Show More Show Less
    5 mins