Mennesker med skizofreni er ofte plaget af hukommelsesvanskeligheder, nedsat koncentration og problemer med at planlægge og overskue hverdagsopgaver som at handle ind eller lave mad.
Det kalder vi kognitive forstyrrelser. Og de bliver i højere og højere grad anset som et kernesymptom ved skizofreni og andre psykotiske tilstande.
Hvis vi bliver bedre til at forstå, hvordan de kognitive forstyrrelser udvikler sig, kan vi måske også blive bedre til at forudsige de alvorlige psykiske lidelser, hvor man i perioder mister kontakten med virkeligheden. Og dermed kan vi sætte tidligere ind med behandling.
Men for at kunne sige noget om, hvornår udviklingen går galt, er vi nødt til først at undersøge, hvordan kognitive funktioner udvikler sig over tid hos almenbefolkningen.
Med et nyt stort europæisk projekt kaldet Precognition, vil vi derfor forsøge at opbygge kognitive vækstkurver. Kurverne ligner dem, man normalt bruger til at følge et barns fysiske udvikling, men i stedet for højde og vægt vil vi følge en persons kognitive udvikling.
Lyder det kompliceret? Det er det også, så lad os tage det skridt for skridt.
Kognition betyder tænkning. Det er det sæt af hjernefunktioner, som gør os i stand til at forstå omverdenen og til at lære og løse problemer.
Kognitive forstyrrelser kan for eksempel være vanskeligheder med hukommelse, koncentration og problemløsning, og det ses ofte hos personer med psykiske lidelser og særligt ved skizofreni.
Herudover kan man være forstyrret i social kognition.
Det vil sige, at man har problemer med de kognitive funktioner, der er nødvendige for at kunne indgå i sociale interaktioner.
Det kan for eksempel være følelsesgenkendelse (at kunne genkende følelser både hos sig selv og andre), mentalisering (at kunne tolke andres indre mentale tilstande og intentioner korrekt) og evnen til at forstå sociale koder og konventioner (for eksempel hvordan man opfører sig på en restaurant eller hos lægen).
Som vi nævnte i begyndelsen af artiklen, er der efterhånden meget forskning, der peger på, at vi skal se kognitive vanskeligheder som et kernesymptom ved skizofreni - og ikke blot som en følgevirkning af de psykotiske symptomer eller medicinering.
Ved skizofreni er disse forstyrrelser ofte til stede tidligt i sygdomsforløbet - i mange tilfælde endda længe før de første psykotiske symptomer viser sig.
Kognitive forstyrrelser er ofte knap så synlige som psykosen, men har stor betydning for at kunne klare skole, arbejde og socialt samvær.
Som konsekvens heraf kan de kognitive forstyrrelser være meget belastende og påvirke både hverdagsliv, selvværd og livskvalitet. Det er en afgørende problemstilling.
Fra klinikken ved vi, at evnen til at gå i skole eller på arbejde kan være et vigtigt behandlingsmål.
I nogle tilfælde vægter det højere for patienterne end at blive helt fri for eksempelvis hallucinationer (at se eller høre ting, andre ikke kan) og vrangforestillinger (en forvrænget tolkning af virkeligheden).
De kognitive forstyrrelser bliver ikke bedre af traditionel behandling med antipsykotisk medicin. Men de kan i nogen grad forbedres ved at træne forskellige kognitive færdigheder (såkaldt kognitiv remediering).
Forskere er de senere år begyndt at undersøge, om vi kan opdage psykose tidligere ved at overvåge, hvordan de kognitive funktioner udvikler sig. Det ville som nævnt gøre det muligt at sætte behandlingen af psykose i gang tidligere.
Fra forskningen ved vi, at jo tidligere, vi kan behandle, jo bedre er prognosen.
Hidtil har forskningen primært fokuseret på forskelle mellem grupper af personer med og uden psykose. Her kan vi se, at de kognitive funktioner på gruppeniveau er anderledes hos personer med psykose.
Men forskellene er ofte ikke klare nok til, at vi ville kunne stille en sikker diagnose, da der kan være stor variation fra patient til patient.
Det svarer til, at vi for eksempel ved, at mænd i gennemsnit er højere end kvinder. Men det gør os ikke i stand til at afgøre en bestemt persons biologiske køn a...
