• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • By: Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

  • Summary

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Videnskab.dk
    Show More Show Less
Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Show More Show Less
Episodes
  • Kan vi forudsige psykose ved at undersøge kognition?

    Kan vi forudsige psykose ved at undersøge kognition?
    Mar 13 2025
    Mennesker med skizofreni er ofte plaget af hukommelsesvanskeligheder, nedsat koncentration og problemer med at planlægge og overskue hverdagsopgaver som at handle ind eller lave mad.
    Det kalder vi kognitive forstyrrelser. Og de bliver i højere og højere grad anset som et kernesymptom ved skizofreni og andre psykotiske tilstande.
    Hvis vi bliver bedre til at forstå, hvordan de kognitive forstyrrelser udvikler sig, kan vi måske også blive bedre til at forudsige de alvorlige psykiske lidelser, hvor man i perioder mister kontakten med virkeligheden. Og dermed kan vi sætte tidligere ind med behandling.
    Men for at kunne sige noget om, hvornår udviklingen går galt, er vi nødt til først at undersøge, hvordan kognitive funktioner udvikler sig over tid hos almenbefolkningen.
    Med et nyt stort europæisk projekt kaldet Precognition, vil vi derfor forsøge at opbygge kognitive vækstkurver. Kurverne ligner dem, man normalt bruger til at følge et barns fysiske udvikling, men i stedet for højde og vægt vil vi følge en persons kognitive udvikling.
    Lyder det kompliceret? Det er det også, så lad os tage det skridt for skridt.
    Kognition betyder tænkning. Det er det sæt af hjernefunktioner, som gør os i stand til at forstå omverdenen og til at lære og løse problemer.
    Kognitive forstyrrelser kan for eksempel være vanskeligheder med hukommelse, koncentration og problemløsning, og det ses ofte hos personer med psykiske lidelser og særligt ved skizofreni.
    Herudover kan man være forstyrret i social kognition.
    Det vil sige, at man har problemer med de kognitive funktioner, der er nødvendige for at kunne indgå i sociale interaktioner.
    Det kan for eksempel være følelsesgenkendelse (at kunne genkende følelser både hos sig selv og andre), mentalisering (at kunne tolke andres indre mentale tilstande og intentioner korrekt) og evnen til at forstå sociale koder og konventioner (for eksempel hvordan man opfører sig på en restaurant eller hos lægen).
    Som vi nævnte i begyndelsen af artiklen, er der efterhånden meget forskning, der peger på, at vi skal se kognitive vanskeligheder som et kernesymptom ved skizofreni - og ikke blot som en følgevirkning af de psykotiske symptomer eller medicinering.
    Ved skizofreni er disse forstyrrelser ofte til stede tidligt i sygdomsforløbet - i mange tilfælde endda længe før de første psykotiske symptomer viser sig.
    Kognitive forstyrrelser er ofte knap så synlige som psykosen, men har stor betydning for at kunne klare skole, arbejde og socialt samvær.
    Som konsekvens heraf kan de kognitive forstyrrelser være meget belastende og påvirke både hverdagsliv, selvværd og livskvalitet. Det er en afgørende problemstilling.
    Fra klinikken ved vi, at evnen til at gå i skole eller på arbejde kan være et vigtigt behandlingsmål.
    I nogle tilfælde vægter det højere for patienterne end at blive helt fri for eksempelvis hallucinationer (at se eller høre ting, andre ikke kan) og vrangforestillinger (en forvrænget tolkning af virkeligheden).
    De kognitive forstyrrelser bliver ikke bedre af traditionel behandling med antipsykotisk medicin. Men de kan i nogen grad forbedres ved at træne forskellige kognitive færdigheder (såkaldt kognitiv remediering).
    Forskere er de senere år begyndt at undersøge, om vi kan opdage psykose tidligere ved at overvåge, hvordan de kognitive funktioner udvikler sig. Det ville som nævnt gøre det muligt at sætte behandlingen af psykose i gang tidligere.
    Fra forskningen ved vi, at jo tidligere, vi kan behandle, jo bedre er prognosen.
    Hidtil har forskningen primært fokuseret på forskelle mellem grupper af personer med og uden psykose. Her kan vi se, at de kognitive funktioner på gruppeniveau er anderledes hos personer med psykose.
    Men forskellene er ofte ikke klare nok til, at vi ville kunne stille en sikker diagnose, da der kan være stor variation fra patient til patient.
    Det svarer til, at vi for eksempel ved, at mænd i gennemsnit er højere end kvinder. Men det gør os ikke i stand til at afgøre en bestemt persons biologiske køn a...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Kulturnat for børn i hovedstaden: Bliv arkæolog for en aften, byg et mennesketårn, og lav dine egne planeter

    Kulturnat for børn i hovedstaden: Bliv arkæolog for en aften, byg et mennesketårn, og lav dine egne planeter
    Mar 13 2025
    Fredag den 14. marts bliver en festdag for de små, når Den Lille Kulturnat rykker ind i København og Frederiksberg.
    Det er børnenes egen kulturnat, hvor både museer, biblioteker, teatre og kulturhuse åbner dørene til et væld af arrangementer - lige fra vandeksperimenter til rundtur blandt gipsskulpturer.
    Denne aften kan både små og store børn få lov til at klippe og klistre, gå på skattejagt i naturens mysterier og opleve fart og stemning.
    I år er det fjerde gang, at børnene kan blive klogere på videnskaben gennem kulturnatten.
    Så hvilke arrangementer kan børnene komme med til? Videnskab.dk giver dig et kort overblik her.
    Tag biller og regnorme fra haven med, når Det Bæredygtige Forsamlingshus inviterer på en aften med fokus på de små beboere og det bæredygtige liv i haven. Gennem tegninger kan I forestille jer, hvordan biller og bænkebidere gerne vil bo.
    Udforsk universet i Rundetårn, hvor børnene kan lave sjove opgaver i planetværkstedet og kigge på stjerner i Observatoriet. De kan endda få lov til at lave deres egne planeter på papir og pind.
    De små kan opdage deres indre arkæolog på Arkæologisk Værksted, hvor museets arkæologer viser dem alle de spændende underjordiske fund fra Københavns gader og fortove.
    Der er arrangementer i hele København, hvilket du kan læse meget mere om i det fulde program.
    Den Lille Kulturnat er lillebror til Kulturnatten og foregår i år den 14. marts fra klokken 16:00-20:00.
    Det kræver et kulturpas for at komme med til Den Lille Kulturnat. Det koster 125 kroner, hvor du kan få to børn under 12 år gratis med dig. Kulturpasset giver adgang til alle arrangementerne i programmet.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Mød mannequin-dukkerne, der fik WHO til at skifte mening om COVID-19

    Mød mannequin-dukkerne, der fik WHO til at skifte mening om COVID-19
    Mar 13 2025
    Jeg har brugt dem til at undersøge alt fra passiv rygning, smittespredning (COVID-19) til luftkvalitet og det optimale indeklima i et rum.
    Læs med, og få et portræt af mannequinerne, og hvordan deres evne til at 'trække vejret' og visualisere komplekse data gav os indeklimaforskere en stor stemme under COVID-19-pandemien.
    At bruge en mannequin i forskning har fundet sted længe. Tilbage i 1960'erne udviklede Thomas Lund Madsen (ja, faren til de to kendte brødre Anders og Peter) en såkaldt termisk mannequin.
    Som en forsøgsmodel af menneskekroppen kunne den måle temperaturer og sætte ord på, om det føltes koldt eller varmt, både i gennemsnit over kroppen, men også lokalt.
    For eksempel kunne producenter af soveposer udvikle de mest komfortable produkter ved at teste på mannequinen. Eller de kunne udvikle arbejdstøj, sportstøj og uniformer med mere.
    Thomas Lund Madsens mannequin videreudviklede jeg sammen med kollegaer på Aalborg Universitet. For vi havde brug for en termisk mannequin, som også kunne 'trække vejret'.
    Vores drøm gik i opfyldelse, og i 1992 købte Aalborg Universitet en nyudviklet mannequin fra PT-teknik, som dengang ombyggede mannequin-dukker, der ellers var fremstillet til tøjbutikker, og brugte dem til nye formål.
    Som noget helt nyt tilsluttede vi dukken til en kunstig lunge. Vi kaldte hende Comfortina, fordi indeklimaforskning ofte handler om at skabe komfort i et rum.
    Hvad gav Comfortina os af muligheder?
    Med lungen kunne vi pludselig studere luft- og energistrømninger, som personer genererer; for eksempel ånding, varmeafgivelse, bevægelser i luften. Og hvordan de strømninger opfører sig i et samspil med generelle luftstrømninger i rummet; for eksempel luft fra ventilation eller udluftning, fra varmekilder eller kolde flader eller fra solindfald med mere.
    En tidlig gevinst ved Comfortina var, at vi kunne måle, hvor udsat hun var for forurenet luft. I et rum kan der være forskellige temperaturlag. Luften kan danne lag med høj eller lav koncentration af forurening, alt efter hvor forureningskilden er placeret. Den lagdeling kan blandt andet spille ind på, i hvor høj grad mannequinen får forurening i lungen.
    De første resultater blev publiceret på en af de vigtige kongresser om indeklima, Roomvent i 1994.
    Det blev den åndende mannequins første 15 'minutes of fame', men ikke hendes sidste.
    Først skulle Comfortina være med til at forske i passiv rygning.
    Inden det i 2007 blev mere eller mindre forbudt at ryge indendørs i offentlige rum, var interessen for at mindske konsekvenserne af passiv rygning stor. For at forske i passiv rygning måtte vi have endnu en mannequin, så vi kunne studere den såkaldte aerosol-dynamik imellem to personer. Det vil sige kortlægge den luftbårne partikelspredning imellem personer - i dette tilfælde røgpartikler.
    Min kollega Erik Bjørn udviklede en Aalborg Universitet-mannequin (AAU-mannequin), som kunne arbejde optimalt med generering og måling af strømningen omkring en person. Den havde dog ikke hår og tøj på ligesom Comfortina.
    Med to mannequiner, en ryger og en ikke ryger kunne vi nu fastlægge, at passiv rygning var en påvirkning, der var stor, hvis der var kort afstand imellem personerne. Og påvirkningen var i det hele taget til stede, hvis personerne befandt sig i rum med dårlig ventilation.
    Resultaterne om passiv rygning skulle vise sig at blive vigtige skridt imod at blive klogere på epidemier som SARS og COVID-19.
    SARS-epidemien brød ud i Kina i 2002, og her blev mannequinerne et vigtigt værktøj til at undersøge luftbåren smitte mellem to personer. Men der, hvor målingerne fik størst gennemslagskraft, var under COVID-19-pandemien.
    På det tidspunkt deltog jeg i en gruppe med 36 internationale forskere, som ønskede at påvirke WHO til at acceptere, at COVID-19 også var luftbåren. I begyndelsen blev det antaget, at COVID-19 blev overført ved dråbespredning, når personer stod tæt ved hinanden og ved gensidig berøring og berøring af flader med virus.
    Visse sygdomsforløb viste dog, at l...
    Show More Show Less
    7 mins

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average Customer Ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

Audible.com.au reviews

Amazon Reviews
No Reviews are Available
In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.