Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

About this listen

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Episodes
  • Første kørestolsbruger nogensinde sendt i rummet

    Første kørestolsbruger nogensinde sendt i rummet
    Dec 22 2025
    Den tyske rumingeniør Michaela Benthaus, der arbejder for Den Europæiske Rumorganisation (ESA), blev den første kørestolsbruger til at rejse forbi Karman-linjen, der bruges til at markere overgangen til det ydre rum.
    Det skriver blandt andre CNN.
    Det skete lørdag morgen, da hun steg ombord en Blue Origin New Shepard-rumkapsel i Van Horn, Texas i USA.
    "Jeg har altid ønsket at komme ud i rummet, men jeg har aldrig rigtigt betragtet det som noget, der faktisk var muligt," fortalte hun til CNN før sin afgang.
    Den i dag 33-årige Michaela Benthaus fik ødelagt sin rygsøjle tilbage i 2018, da hun var involveret i en mountain bike-ulykke.
    Over for CNN røber hun, at hun havde været i tvivl om, hvorvidt hendes handicap var for voldsomt til at komme i rummet, inden det lykkedes hende at få en plads om bord på Blue Origin-rumskibet sammen med fem andre passagerer.
    På en sådan smuttur med New Shepard oplever de rumrejsende få minutters vægtløshed, og Michaela Benthaus brugte en særlig rem til at holde hendes fødder bundet fast, mens hun svævede op fra kørestolen og fik et glimt af Jorden gennem rumskibets vindue.
    "Jeg elskede virkelig udsigten og fasen med vægtløshed, men jeg elskede også turen opad. Det var så cool at føle hvert trin i opsendelsen," fortalte hun efter rumrejsen.
    Efter sit rumeventyr vil Michaela Benthaus forsøge at bruge sine erfaringer til at gøre oplevelsen bedre for fremtidige rumturister og astronauter, der er i samme situation som hende.
    Den Europæiske Rumorganisation (ESA) har i flere år arbejdet på at gøre rumfart mere repræsentativ, hvilket vi her på Videnskab.dk tidligere har omtalt i artiklen 'Rumagentur optager nu astronauter med fysisk handicap'.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Kan fotografiet stadig samle os i en splittet verden?

    Kan fotografiet stadig samle os i en splittet verden?
    Dec 22 2025
    Vi er i København, i december for præcis 68 år siden. Køen til Charlottenborg på Kongens Nytorv snegler sig helt ud til Nyhavn. Folk i tusindtal vil se den nyåbnede fotoudstilling 'The Family of Man (som på dansk hed 'Vi mennesker').
    Udstillingen viste dokumentariske sort-hvide fotografier fra hele verden af menneskers grundvilkår gennem tilværelsen: fødsel, skolegang, familiedannelse, arbejde, leg, død, krig, sorg og håb.
    På bagkant af Anden Verdenskrig og med truslen fra Den Kolde Krig ville den demonstrere, at menneskeheden trods alt var én stor familie.
    'The Family of Man' blev den mest besøgte fotoudstilling i historien. Den turnerede verden rundt fra 1955 til 1963 og blev i den periode set af mere end ni millioner mennesker i 28 lande, heriblandt Danmark.
    I dag lever vi (igen) med et nyt geopolitisk trusselsbillede. Hver dag flyder medierne og smartphonens feed over med billeder af krige og kriser, som rykker tættere på. Empatien slides af de mange krigsbilleder. Ukrainekrigen er på vej ind i sit femte år, mens følelsen af sammenhold i Europa og økonomisk såvel som humanitær solidaritet med Ukraine er under pres.
    Har fotografiet en funktion på den baggrund? Kan fotografiet stadig minde os om det, vi deler?
    Ja, er min påstand.
    Ved at genbesøge modtagelsen af 'Vi mennesker' i København i disse dage for 68 år siden, bliver man mindet om, hvordan fotografiet er et fælles sprog, vi mennesker deler med hinanden. Og om at netop fotografiet kan skabe sammenhold og medmenneskelighed i svære tider.
    'The Family of Man' bestod af 503 fotografier fra 68 lande, og udstillingen var udtænkt af direktøren for Museum of Modern Art i New York, fotografen Edward Steichen.
    Han ville skabe et fotografisk epos, der kunne samle mennesker over hele verden i en insisteren på, hvad der forener os som mennesker fremfor det, der splitter. På tværs af kulturer og nationer. Verdens bedste dokumentarfotografer deltog.
    Udstillingen var uhørt moderne designet for sin tid. For at gøre den så levende som muligt, var mange billeder utraditionelt ophængt; i loftet, lagt på gulvet, på stativer. Et foto af to gamle mennesker, der gynger, var ophængt i to lange kæder, så det selv kunne gynge.
    Det var boghandleren Mogens Staffeldt og fotografen Bror Bernild, der havde sørget for at få udstillingen til Danmark. Den blev en kæmpe succes, og den blev lovprist af de danske anmeldere, der ikke var vant med fotoudstillinger - læs mere om anmeldelserne i boksen nedenfor.
    Den globale blokdannelse mellem øst og vest, som havde tegnet sig efter Anden Verdenskrigs afslutning, var blevet en del af folks hverdag. Noget man levede med og ikke følte sig ansvarlig for.
    Udstillingen mindede om, at det til syvende og sidst er mennesker, der står bag udviklingen, bag krig og undertrykkelse, og bærer ansvaret for historiens gang.
    Også de unge, der var opvokset med mindet om kz-lejrene og i frygten for en kommende atomkrig, var anfægtede. Politiken udskrev en essaykonkurrence for unge i forbindelse med udstillingen. 550 sendte ind.
    "Jeg har set, at vi alle er mennesker. At buskmanden elsker og sørger som jeg selv. At vi alle har samme rettigheder og pligter," skrev den dengang 14-årige Arne Herløv Petersen. Han vandt konkurrencen sammen med den to år ældre Erik Thygesen. Begge blev senere kendte forfatterprofiler.
    Udstillingen blev til midt under Den Kolde Krig. Fronterne mellem 'dem' og 'os' var trukket hårdt op overalt i verden, så for Edward Steichen gjaldt det om at bygge bro.
    Udstillingen forholdt sig ikke idylliserende eller negligerende over for krige og kriser. Den viste fattigdom, ensomhed og krigens ødelagte landskaber og menneskelige ofre fra Den amerikanske borgerkrig over Anden Verdenskrig til Koreakrigen.
    Udstillingens eneste farvefotografi var stort og forestillede en atomprøvesprængning. Billedet havde en central placering på udstillingen.
    Hele sidste sekvens var tilegnet børn over hele verden, som leger, griner og frydes ved sæbebobler, en stjernekaster eller den...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Vidner til vold: Nej, vi ser ikke kun passivt til

    Vidner til vold: Nej, vi ser ikke kun passivt til
    Dec 22 2025
    Millioner af mennesker verden over har set videoen af Ahmed al-Ahmed, en 43-årig grønthandler, der lykkedes med at overmande en af gerningsmændene på Bondi Beach i Sydney.
    En solstrålehistorie i mørket efter masseskyderiet, der ramte familier under fejring af en jødisk højtid.
    En heroisk handling, der er blevet hyldet i hele verden.
    Har du nogensinde tænkt over, hvad du selv ville gøre i en nødsituation, hvor andre er i fare?
    I 1964 blev den 28-årige bartender Kitty Genovese voldtaget og stukket ned i New York.
    37 mennesker var til stede uden at gøre noget, hed historien.
    Folk var oprevede over mordet, og forskere satte i gang med at undersøge, hvorfor folk ikke gjorde noget gennem en række eksperimenter.
    Forskerne konkluderede, at det afgørende var, hvor mange folk der var vidner til overgrebet. Jo flere der så det, jo mindre ville folk hjælpe.
    Tilskuer-effekten kalder man det. At jo flere der er til stede, når vold sker, desto mindre er sandsynligheden for, at vi hver især griber ind.
    Hvis kun en eller to personer ser et overfald, er der større sandsynlighed for, at de vil gøre noget, end hvis tre eller flere ser det, blev konklusionen fra forskerne.
    Men siden er både forskningsforsøget og resultaterne blevet gennemhullet som en si, siger Marie Rosenkrantz Lindegaard. Hun er professor i sociologi ved Vrije Universiteit Amsterdam og har forsket i menneskers reaktion på vold i offentligheden i mere end et årti.
    Forskerne, der udbredte tilskuer-effekten, gik nemlig ud fra en antagelse om, at folk ikke griber ind, baseret på Kitty Genovese-mordet, og lavede deres studier ud fra det.
    Men politirapporten fra Kitty Genovese-mordet har sidenhen vist, hvad man ikke tog højde for i 1960'erne.
    Selve voldtægten og mordet på Kitty Genovese foregik i en trappeopgang, der ikke nødvendigvis var synlig for de mennesker, der var til stede.
    Der var også mange tilskuere, der troede, at de så et kærestepar skændes og gik af den grund ud fra, at det ikke var alvorligt nok til, at der skulle gribes ind.
    Nyere forskning har fundet frem til andre konklusioner om vores opførsel, når vi er vidne til vold og fare.
    Studier af farlige og aggressive situationer viser generelt, at antallet af tilskuere er ligegyldigt for, om folk griber ind, siger Marie Rosenkrantz Lindegaard.
    Det afgørende er i stedet sociale relationer.
    "Det absolut vigtigste er relationer og forbundethed med det sted eller de mennesker, som er involverede. Det har en effekt, som man inden for eksperimentel litteratur næsten ikke ville tro, er så stærk."
    Et studie af 81 voldsepisoder i København mellem 2010 og 2012 via videooptagelser fra Københavns Politi viser, at man er 20 gange mere tilbøjelig til at gribe ind, hvis man har et kendskab til de involverede personer eller stedet, hvor det sker.
    Følelsen af ansvar for at gribe ind stiger, hvis vold og overgreb sker lokalt i for eksempel supermarkedet eller på togstationen.
    Forskere fik adgang til 219 overvågningsvideoer fra Amsterdam, Lancaster og Cape Town.
    Marie Rosenkrantz Lindegaard har været med til at lave studiet, hvor forskere har analyseret de voldelige hændelser, for at se om folk griber ind og i hvilken grad.
    Studiet konkluderede, at folk i 90 procent af tilfældene griber ind i situationer, hvor fare er på færde.
    I mere ekstreme tilfælde, som røverier, griber folk ind i halvdelen af tilfældene.
    "Der er forskel på, hvilken type vold vi har med at gøre, så det er selvfølgelig svært at generalisere, men det er faktisk overraskende mange, der griber ind, selv i livsfarlige situationer," siger Marie Rosenkrantz Lindegaard.
    I 2017 var der en eksplosion i Londons undergrund. I en tid, hvor terrortruslen i London var høj, kunne man gå ud fra, at folk ville gå i panik.
    Men et studie af 40 togpassagerers reaktion viste, at mange forholdt sig i ro, og at folk i stedet indtog forskellige roller af ansvar.
    "Der er noget instinktivt, som foregår i de fleste mennesker i nødsituationer. De aflæser situationen og finder den rolle, der passe...
    Show More Show Less
    4 mins
No reviews yet
In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.