• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • By: Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

  • Summary

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Videnskab.dk
    Show More Show Less
Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Show More Show Less
Episodes
  • Er vindmøllers lyd skadelig eller ej? Derfor er debatten så mudret

    Er vindmøllers lyd skadelig eller ej? Derfor er debatten så mudret
    Nov 21 2024
    Er der en lyd, der irriterer og stresser dig i dit hjem? Nogle vil måske svare naboens larmende børn, andre en støjende motorvej i nærheden.
    Endnu andre vil svare: lyden af vindmøller.
    I årevis har planer om nye vindmøller gjort mulige naboer bekymrede for at blive generede af lyden. Ja måske endda tage skade af den. Det har ført til lokale protester.
    Myndigheder og vindmølleindustrien har antaget, at naboerne bare manglede fakta. Når først der var fakta, ville bekymringerne og protesterne forsvinde.
    Så simpelt er det dog ikke.
    Igennem det samfundsfaglige forskningsprojekt Co-Green har vi set, at støjbekymringerne præges af det, man ikke ved, snarere end af det, man ved.
    Én af vores hovedpointer er nemlig, at selv små usikkerheder og huller i den faglige viden om vindmøllestøjs helbredseffekter kan lede til store bekymringer og protester blandt berørte borgere.
    Af samme grund vil mere forskning i vindmøllestøj ikke nødvendigvis fjerne bekymringerne.
    Det var ellers løftet, da den daværende regering i 2013 finansierede den såkaldte 'helbredsundersøgelse', der skulle afdække eventuelle sammenhænge mellem vindmøllestøj og helbredsproblemer.
    Skønt regeringens løfte var, at forskningsprojektet skulle fjerne bekymringerne "én gang for alle," blev resultatet delvist det modsatte.
    Hvorfor? Det forsøger jeg at forklare herunder.
    Omkring 2010 florerede mange historier om effekten af vindmøllestøj, eksempelvis at den gav hovedpine, påvirkede kvinders menstruationscyklus eller ligefrem dræbte mink.
    På dette tidspunkt var der ikke noget forskningsmæssigt belæg for, at vindmøllers lyd kunne påvirke helbredet, men myndighederne ønskede stærkere dokumentation.
    Håbet var at aflive myterne og bekymringerne om den farlige vindmøllestøj.
    På dette tidspunkt havde forskere ved Kræftens Bekæmpelse lavet grundige studier, der påviste de betydelige negative helbredseffekter af vejstøj.
    Det gjorde man ved at kombinere data over vejstøjen i hele Danmark med sundhedsregistre på populationsniveau.
    Forskerne gik nu til både medierne og ministerierne og foreslog, at deres metode kunne konverteres fra veje til vindmøller. Den idé vandt gehør på Christiansborg og 'helbredsundersøgelsen' kom på finansloven.
    I forskningsprojektet undersøgte man sundhedsregistrene for cirka 15.000 danskere, der bor eller har boet tæt på vindmøller siden 1980'erne. Dette blev holdt op mod en kontrolgruppe på 30.000 danskere, der har boet længere væk fra vindmøller. Herved afdækkede man, om nærhed til vindmøller giver forhøjede forekomster af depression, blodpropper, forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes samt lav fødselsvægt.
    I et brev fortalte klima- og miljøministrene, at brugen af registerdata skulle give "valide, uvildige resultater", ligesom de udtrykte, at: "det er intentionen og vores forventning, at vi med en grundig undersøgelse én gang for alle kan imødegå bekymringerne."
    Løftet med undersøgelsen var altså, at brugen af registerdata skulle give en fuld objektivitet, så forskerne én gang for alle kunne aflive usikkerheden om vindmøllers negative sundhedseffekter.
    Modsat hensigten fik helbredsundersøgelsen bekymringerne til at ulme, mens forskningsprojektet stod på.
    Nogle borgere så det, at Folketinget finansierede helbredsundersøgelsen, som tegn på, at vindmøller faktisk kunne være sundhedsskadelige.
    Flere kommunalbestyrelser lyttede til de bekymrede borgere og satte vindmølleplanlægningen på hold, indtil forskningsprojektet var afsluttet.
    Det gjorde de, selvom regeringen havde understreget, at der ikke var belæg for at stoppe planlægningen af møller, mens forskningen stod på.
    I andre kommuner fortsatte planlægningen - dog med endnu flere høringssvar om møllestøj fra bekymrede borgere til følge.
    Da helbredsundersøgelsens sidste delstudie blev publiceret efter fem års forskning, var det samlede billede, at man ikke havde fundet betydelige sammenhænge mellem vindmøllestøj og de fleste af de undersøgte helbredsproblemer.
    Det fik en tilfreds vindmølleindustri til a...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Spektakulært: Bjørnedyr kan heale deres eget DNA for strålingsskader

    Spektakulært: Bjørnedyr kan heale deres eget DNA for strålingsskader
    Nov 21 2024
    Bjørnedyret: Verdens mindste flercellede dyr og hele forskningsverdenens dødsforagtende øjesten.
    De små, ottebenede kræ med det latinske navn Tardigrada kan overleve næsten alt, fra 31 år i en dybfryser til at blive skudt ud af en kanon, ja, sågar har de måske overlevet en nedstyrtning på Månen.
    Forskerne har dog længe interesseret sig for bjørnedyrenes bemærkelsesværdige resilliens over for stråling i håbet om at knække koden, der skal hjælpe såvel kræftpatienter som astronauter. Og nu er der måske sket et gennembrud.
    Kinesiske forskere har nemlig kigget nærmere på en nyfunden underart af bjørnedyret (Hypsibius henanensis). Når den udsættes for stråling, aktiverer den nemlig tusindvis af gener, der kan beskytte og reparere dens DNA.
    Det skriver forskerne i en pressemeddelelse.
    Fundet, der er beskrevet i et nyt studie, beror sig på en sekventering af bjørnedyrets gener. Her kunne forskerne se, at bjørnedyret, når det fik for meget stråling, gjorde to ting:
    For det første krøllede den sig sammen og overgik til en dødslignende dvaletilstand - noget, bjørnedyrene er kendt for.
    Hvad der er mere interessant var dog, at svimlende 2.801 gener, der har at gøre med DNA-reparation, celledeling og immunrespons, blev aktiveret.
    Et af disse gener, TRID1, hidkalder et protein ved navn 53BP1 til steder, hvor DNA'et har taget skade, og hvor proteinet kan hjælpe med at lappe såkaldte double-strand breaks i DNA'et sammen igen.
    Den aktiverer også genet DODA1, der producerer antioxidantpigmenter og således hjælper med at få de reaktive kemikalier, der er opstået som følge af strålingen, ud af vagten igen.
    Forskerholdet bag ser nu frem til at undersøge endnu nærmere.
    "At forske i de mekanismer, der giver bjørnedyret dens strålingstolerance, kan give os en bedre forståelse af cellens overlevelse under ekstreme forhold, hvilket kan inspirere os i forhold til menneskets helbred og kampen mod sygdom," skriver forskerne i pressemeddelelsen.
    Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Hvis du bor i Danmark, så er du da lykkelig - eller hvad?

    Hvis du bor i Danmark, så er du da lykkelig - eller hvad?
    Nov 21 2024
    Er du lykkelig? Hvert år udgives 'World Happiness Report', som er udarbejdet af forskere fra University of Oxford. Igen i år kan vi læse, at vi i Norden er verdensmestre i lykke.
    Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har de sidste mange år ligget i top-10.
    Vi ønsker dog at vise en central udfordring for rapporten. Nemlig at den faktisk ikke måler, hvad den forsøger at måle. Så måske er vi ikke så lykkelige i Norden, som vi går og tror.
    Hvorfor er det vigtigt at vide, hvad lykke er? Hvis du selv vil være lykkelig, er det nødvendigt at vide, hvad det vil sige.
    Desuden er det vigtigt at vide, hvad lykke er, så vi kan identificere (u)lykkelige befolkningsgrupper og dermed blive klogere på, hvordan vi udvikler samfund, hvor folk har gode liv.
    Det er tydeligt, at forskerne bag lykkerapporten har prioriteret simplicitet og mængden af deltagere i undersøgelsen. Det giver mening fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv, men ud fra et filosofisk perspektiv er der nogle udfordringer.
    Lad os først beskrive, hvordan forskerne bag rapporten måler lykke og dernæst pege på nogle problemer ved deres måde at måle lykke på.
    Rapportens berømte årlige rangeringer baserer sig på subjektiv livskvalitet. Som navnet antyder, har vi her at gøre med en subjektiv måling, hvor man groft sagt beder respondenten om at besvare ét spørgsmål: Har du et godt liv?
    Eller mere præcist: Hvor tilfreds er du med dit liv som helhed? Når forskerne bag 'World Happiness Report' måler livskvalitet, anvender de en skala fra 1 til 10, hvor 1 er det værste liv, du kan forestille dig, og hvor 10 er det bedste.
    Som udgangspunkt lyder det jo meget fornuftigt.
    Hvis vi ønsker at vide, om en person har et godt liv, er det en god idé at spørge personen, det drejer sig om. For den største autoritet på området, må da være én selv. Men der er nogle udfordringer ved denne subjektive måde at måle vores lykke på.
    Den store udfordring, vi ønsker at pege på, er, at blot fordi du i et enkelt øjeblik giver udtryk for, at du har et meget lykkeligt liv, så betyder det ikke, at du nødvendigvis har ret. Lad os give tre eksempler.
    Det første eksempel er beskrevet af den canadiske filosof Wayne Sumner. Forestil dig en forretningskvinde, der synes, at alt i hendes liv går godt. Forholdet til børn og partner, synes hun, er skønt, hun mener også, at forretningen går super godt.
    Men virkeligheden er en helt anden. Børnene kan ikke fordrage hende, manden er hende konstant utro - men børn og mand er gode til at spille skuespil, så hun opdager ikke, at de ikke kan lide hende. Hendes forretning står til at lukke, da hendes samarbejdspartner har overført alle penge til et hemmeligt kontor i Panama.
    Ifølge den måde 'World Happiness Rapport' måler livskvalitet på, har forretningskvinden det bedst mulige liv. Men vi tror, at de fleste læsere vil være enige med os i, at vi ikke ønsker et sådant liv - og at forretningskvindens liv ikke er et meget lykkeligt liv.
    Filosoffen Wayne Sumner nævner også et andet kritikpunkt, der rammer subjektive målinger af livskvalitet. Nemlig det, at livsevaluering kun kan være et oprigtigt udtryk for et menneskes livskvalitet, hvis den evaluering ikke er et udtryk for indoktrinering eller undertrykkelse.
    Så det andet eksempel handler om autonomi. Det kunne være en kvinde i et forhold præget af psykisk vold eller et menneske på kanten af samfundet, der måske aldrig har haft en mulighed for at udvikle deres egne værdier og derfor ikke kan svare autentisk på, hvorvidt deres liv er lykkelige.
    Med andre ord: Hvis du er påvirket af manipulation eller håbløshed, kan vi ikke fuldstændig stole på din vurdering af dit eget liv.
    Vi forsøger ikke at antyde, at de nordiske respondenter lever liv som forretningskvinder, der er ført bag lyset, eller er håbløse eller indoktrinerede. Vi vil blot gøre opmærksom på, at vi ikke nødvendigvis har gode liv, bare fordi vi tror det eller fortæller, at vi har det.
    For det tredje ønsker vi at pege på den udfordring, at de svar, vi får fra en subjek...
    Show More Show Less
    6 mins

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average Customer Ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

Audible.com.au reviews

Amazon Reviews
No Reviews are Available
In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.