Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

About this listen

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Episodes
  • Fluer kan også få feber

    Fluer kan også få feber
    Dec 22 2025
    Det var søndag morgen, og min seksårige søn August og jeg var endnu en gang taget på Naturhistorisk Museum i Universitetsparken i Aarhus.
    Lillesøster Gry var ikke med, for hun lå derhjemme med feber, og August og jeg havde på vejen i bilen talt om, hvorfor vi får feber, når vi bliver syge.
    Fænomenet må have rumsteret i hans hoved, for så snart vi nåede hen til udstillingen med insekterne, spurgte han: "Faaar, får fluer feber?"
    Svaret er måske endnu mere overraskende end spørgsmålet selv.
    For ja, fluer får faktisk feber under infektion, selv om de er vekselvarme og derfor ikke kan skrue op og ned for deres egen kropstemperatur.
    I dag ved vi, at feber skyldes immunforsvarets forsøg på at bekæmpe virus eller bakterier, og der er stadig flere beviser for, at feber er et decideret gavnligt fænomen.
    For at forstå, hvordan fluer og andre koldblodede dyr overhovedet kan få feber, og hvorfor det er vigtigt at finde ud af, må vi skrue tiden tilbage til starten af 1970'erne.
    Dengang mente flertallet af læger, at feber var et skadeligt symptom på infektioner. En slags uhensigtsmæssig fysiologisk reaktion, der var dårlig for patienten.
    Derfor behandlede de som oftest den forhøjede temperatur med medicin såsom paracetamol og aspirin, der kunne reducere den igen, og på den tid var blevet let tilgængelige midler på markedet.
    Den unge amerikanske fysiolog Matthew J. Kluger var dog overhovedet ikke enig i den tilgang.
    Han mente, at feber ikke kunne være en fejl, når det var noget, alle kendte pattedyr fik, ja faktisk hvert og et, zoologer og biologer nogensinde havde undersøgt.
    Han tænkte i stedet, at det ville være meget mere logisk, hvis feber var en naturlig og måske beskyttende del af vores immunforsvar.
    Han vidste bare ikke, hvordan han skulle dokumentere det.
    Den amerikanske ørkenleguan er et ganske smukt firben med gråbrune skæl og et brunt netlignende mønster på ryggen og siderne.
    Det cirka 40 centimeter lange firben er almindeligt i ørkenområder i det sydvestlige USA, hvor det lever af farverige blomster, velduftende urter og små frugter.
    Det er også et yndet forsøgsdyr blandt biologer og fysiologer, da det er billigt at anskaffe og let at holde i fangenskab, og i 1973 købte Kluger en hel koloni af ørkenleguaner, for han havde fået en ide.
    Kluger ville undersøge, om også vekselvarme dyr får feber under infektion, og hans logik bag studiet var forankret i basal evolutionslære.
    Hvis både pattedyr som mennesker og krybdyr som ørkenleguaner fik feber, måtte begge dyregrupper med høj sandsynlighed have nedarvet evnen fra en fjern fælles slægtning.
    Hvis det var rigtigt, ville feber have været bevaret hele vejen igennem evolutionen helt tilbage fra tiden, før pattedyr overhovedet opstod som dyregruppe for cirka 200 millioner år siden.
    Det ville være et tungt argument for, at feber er en gavnlig affære.
    Evolutionslæren fortæller os nemlig, at hvis en egenskab eller et reaktionsmønster er en ulempe, så vil evnen forsvinde gennem dyrets måde at udvikle sig på hen over årene.
    Omvendt bevarer vi nyttige træk og reaktioner, da de ofte vil give en overlevelsesfordel.
    Kluger og hans kolleger vidste, at ørkenleguaner ikke kan ændre deres kropstemperatur ved egen kraft.
    Derfor besluttede de at bygge et flere meter langt bur, hvor en radiator varmede den ene ende op til cirka 45 grader, imens et køleelement regulerede den anden ende til omkring 32 grader.
    Fordi buret var langt, skabte de på denne måde en såkaldt temperaturgradient, hvor temperaturen langsomt steg igennem hele burets længde.
    Ørkenleguanerne kunne således frit vælge den temperatur, de helst ville opholde sig i, og herved også vælge deres egen kropstemperatur.
    Til at starte med lukkede Kluger og hans team en gruppe raske ørkenleguaner ind i buret.
    Efter nogle timer målte de dyrenes kropstemperatur, og det stod hurtig klart, at ørkenleguanerne ikke bare vilkårligt vandrede rundt i buret.
    De havde snarere en klar og ensartet præference for, hvor de opholdt sig for at opnå den kropstempera...
    Show More Show Less
    8 mins
  • Spinkelt håb for isbjørnen: Dens DNA kan tilpasse sig klimaforandringer

    Spinkelt håb for isbjørnen: Dens DNA kan tilpasse sig klimaforandringer
    Dec 22 2025
    Det ser sort ud for Arktis' hvide bjørn.
    Inden 2050 vil to tredjedele af alle isbjørne være forsvundet, og når århundredet slutter, vil verdens sidste isbjørn formentlig være død, hvis forskernes prognoser får ret, og klimaforandringerne fortsætter.
    Men nu har engelske forskere muligvis fundet et spinkelt håb: Isbjørnenes DNA ser ud til hurtigt at kunne tilpasse sig den nye virkelighed med varmere klima, mindre is og en anden type føde.
    Det skriver Phys.org i en pressemeddelelse.
    Forskere fra University of East Anglia, England, har sammenlignet DNA fra isbjørne i det nordøstlige og sydøstlige Grønland, hvor klimaforandringer sker hurtigere.
    De kunne se en mærkbar forskel i de to populationers såkaldte 'hoppende gener' - en slags DNA-stykker, der kan flytte sig rundt i arvemassen og skabe mutationer.
    Det viste sig, at der var mere aktivitet i de hoppende gener hos de sydlige isbjørne, der er hårdere ramt af klimaforandringer, og forskerne så en forskel i de gener, der har med varmestress, aldring og stofskifte at gøre.
    "Fundet er vigtigt, fordi det for første gang viser, at en unik gruppe isbjørne i den varmeste del af Grønland bruger 'hoppende gener' til hurtigt at omskrive deres egen DNA, hvilket kan være en desperat overlevelsesmekanisme mod den smeltende havis," siger Alice Godden, der er hovedforfatter på det nye studie.
    Forskerne påpeger dog, at det på ingen måde betyder, at isbjørnen er sikret mod at uddø, da klimaforandringerne stadig er en enorm trussel mod dens overlevelse.
    Forskernes næste skridt bliver at undersøge og sammenligne flere af de 20 populationer af isbjørne, der findes verden over.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Gamle macho-normer hænger tæt sammen med viljen til krig

    Gamle macho-normer hænger tæt sammen med viljen til krig
    Dec 22 2025
    Går du ind for krig?
    Det spørgsmål virker næsten indlysende at besvare. Selvfølgelig gør du ikke det.
    Går du ind for krig, hvis dit land er ved at blive invaderet?
    Det er straks et helt andet spørgsmål, hvor langt flere vil være tilbøjelige til at støtte en forsvarskrig, der skal sikre hjemlandets selvstændighed.
    Nu viser et studie blandt 1.000 briter, at nogle ikke behøver ret mange mellemregninger, før de går fra nej til det første spørgsmål og ja til det andet.
    Sociologerne bag studiet konkluderer, at rigide maskulinitetsnormer er blandt de stærkeste psykologiske drivkræfter bag støtte til krig.
    Blandt britiske mænd, der støtter følgende udsagn, er paratheden til at gå i krig udtalt:
    "En mand bør være klar til at bruge vold for at forsvare sin kone og sine børn."
    "En mand bør være klar til at bruge vold for at forsvare sig selv mod fornærmelser."
    "Når det kommer til stykket, har manden ansvaret for at forsørge sin familie."
    De støtter med andre ord en maskulin voldsnorm, hvor mænd skal forsvare deres familie med magt.
    Det ligger dem heller ikke fjernt at støtte op om en autoritær leder. Og så er flertallet mænd, som samtidig stemmer en smule mere til højre fra midten end gennemsnittet.
    Sociologerne bruger udtrykket 'maskulinitetsbaseret vold'.
    "Jeg synes det er enormt interessant, at de lykkes med at sætte fokus på krig som noget værdimæssigt og psykologisk, i stedet for krig som geopolitiske spændinger mellem nationer," siger Isabel Bramsen, der er fredsforsker og lektor på Lund Universitet og har læst studiet for Videnskab.dk.
    I en tid med stigende politisk fokus på oprustning og krig i Europa - så er studiet ikke helt irrelevant, siger hun.
    Sofie Rose, der er postdoc på Center for War Studies på Syddansk Universitet, er enig:
    "Krige og kriser skaber ængstelighed, frygt og polarisering. Her bliver kønsnormerne ofte meget rigide."
    Det nye og anderledes ved studiet er fokusset på psykologiske markører som maskulinitet.
    Ofte ville lignende studier i høj grad fokusere på ideologi, når de leder efter bevæggrunde til at støtte krig, ifølge forskerne bag.
    Forskerne lykkes også med at finde betydelige forskelle i svarene alt efter de bestemte holdninger og værdier:
    Personer, som tilslutter sig 'maskulinitetsbaseret vold' med normer om dominans og brug af vold, er markant mere tilbøjelige til at støtte krig.
    Lidt svagere er forbindelsen mellem autoritær underkastelse og støtte til krig, men stadig meget relevant.
    Derefter kommer radikalisering, politisk ideologi, hvor højrefløjsvælgere oftere støtter krig, og så køn: Mænd støtter mest op om krig.
    "Det kommer ikke bag på mig. Det er noget, man allerede forholder sig til teoretisk. Men det er interessant, at de kan finde samme mønstre i deres statistik," siger Isabel Bramsen.
    Hun forklarer, at maskulinitet ret åbenlyst spiller en rolle i international politik.
    Det kan være i Donald Trumps tale til det amerikanske forsvar. Eller de mange billeder af Putin som en rigtig mand, der rider på hest i bar mave eller poserer med et stort våben.
    Sofie Rose, der forsker i køn og krig, fremhæver andre studier, der også har forsøgt at kaste lys over, hvordan viljen til krig opstår i et samfund.
    Hun nævner et studie fra 2000, hvor der findes en ret tydelig sammenhæng mellem lav ligestilling mellem kønnene i et land og hyppig engagement i krige.
    Studiet viser, at en højere andel kvinder på arbejdsmarkedet i et land reducerer markant sandsynligheden for, at landet engagerer sig i en international konflikt:
    Forskerne estimerer, at en fem procents stigning i kvinders andel af arbejdsstyrken er associeret med, at landet bliver næsten fem gange mindre tilbøjeligt til at bruge militær magt internationalt.
    I et andet studie fra 2020 undersøges det, hvordan vold går fra hjemmet ud i samfundet og over i krige.
    Forskeren konkluderer, at de sociale og kønsbestemte normer, sociale strukturer og magtforhold, der tillader eller legitimerer vold i hjemmet og i samfundet og fungerer som grobund for vold på høj...
    Show More Show Less
    6 mins
No reviews yet
In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.