Alle forventer, at rumfartens næste store mål bliver Mars. Sådan kan det også gå, men man er begyndt at tale om, at det næste sted, hvor mennesket sætter foden, ikke bliver på selve Mars, men på en af de to små marsmåner Phobos og Deimos.
Den europæiske rumsonde HERA er netop fløjet forbi Mars 12. marts, og sonden har allerede sendt fotos hjem, ikke bare af Mars, men også af den lille Deimos, som vi hidtil kun har haft få gode billeder af.
Rumforskerne fra ESA ser på nedenstående foto begejstrede ud over at modtage de første billeder fra HERA-rumsonden. Så må vi se, om billederne kan give inspiration til en ekspedition til de to marsmåner.
Phobos er tættest på Mars, og det er nok den måne, man taler mest om. En landing her vil være en fantastisk oplevelse. Da Mars kun er 6.000 km borte, vil himlen være helt domineret af den røde planet.
Med det blotte øje vil man kunne se den store kløft ved ækvator, de enorme vulkaner og forskellen mellem de flade sletter mod nord og det kraterdækkede område mod syd. Kun de isdækkede poler vil være uden for synsfeltet.
Den største oplevelse vil nok være tyngdekraften - eller rettere manglen på tyngdekraft. For Phobos er så lille, at tyngdekraften er under 1/1.000 af Jordens tyngdekraft. Bare man tager et skridt, vil man derfor hoppe mange meter op i rummet og svæve der et par minutter, før man kommer ned igen - så at gå rundt på Phobos er vist ikke muligt.
I al den tid, Phobos har kredset om Mars, må den have indsamlet støv, der er slynget ud i rummet som følge af store meteornedslag på Mars.
Så det støv, der findes alle steder på overfladen, vil blive nøje undersøgt, fordi det er indsamlet over en periode på måske milliarder af år - og dermed kan fortælle noget om, hvordan Mars har ændret sig gennem tiden.
Man kan endda være så heldig på denne måde at finde stof, fra dengang Mars var en klode, der måske havde et hav og en tæt atmosfære, og hvor der måske har været liv.
Alene denne mulighed er et stærkt argument for at lande på Phobos - men vi kommer også ind på, hvorfor den anden måne Deimos har andre fordele.
Der er to grunde til at en landing på enten Phobos eller Deimos kan komme før en landing på selve Mars.
Den ene er, at begge disse måner faktisk er astronomiske gåder, som det kan give et stort videnskabeligt udbytte at besøge.
Den anden grund er at en flyvning til månerne vil være en god træning før man forsøger en landing på Mars.
Vi har jo ingen erfaring med mange måneder lange rejser ud i Solsystemet, hvor der ikke er mulighed for at få reservedele og forsyninger fra Jorden. Det stiller store krav til rumskibet, som skal kunne klare sig selv gennem en tid på 2-3 år.
For bare at nævne tre nøgleteknologier, som endnu ikke er udviklet:
Beskyttelsesrum. Langt fra Jordens beskyttende magnetfelt er et rumskib udsat solstorme, der kan fylde rummet med dødbringende stråling. Derfor skal der være et beskyttelsesrum med særligt tykke vægge, hvor besætningen kan opholde sig i de timer eller dage en sådan storm kan vare. Desuden er der den såkaldte galaktiske kosmiske stråling, der kommer fra Mælkevejen, også ganske farlig, hvis man opholder sig i rummet i længere tid.
Ilt, vand og mad. Det er i praksis næsten umuligt at tage forsyninger med til en rejse der kan vare to år eller mere, og derfor bliver det nok nødvendigt at have et lille drivhus, hvor planter kan levere i hvert fald noget af ilten og maden. Man skal også fuldstændigt kunne genbruge alt vand.
3D-printning. Det er umuligt at medføre alle mulige reservedele, så den eneste mulighed er at udvikle en metode til 3D-printning i vægtløs tilstand. Andreas Mogensen har udført indledende forsøg på sin flyvning, men det var kun begyndelsen.
En rejse til marsmånerne vil være en utrolig god forberedelse til en landing på Mars, fordi man her kan afprøve disse og andre teknologier uden den ekstra belastning, det vil være at skulle lande.
De to små måner blev opdaget af Joseph Hall i 1877 fra den amerikanske flådes observatorium i Washington ...
