Showing results by author "various authors" in All Categories

Det, der i starten af denne sag så ud som et færdselsuheld, viste sig at være en kompliceret drabssag, hvor gerningsmanden efter en omfattende og grundig politiefterforskning blev idømt 10 års fængsel for overlagt drab.

I enhver storby findes der måske dobbelt så mange alkoholikere som narkomaner, der ligesom disse dagligt nødvendigvis skal skaffe penge til det nødvendige antal genstande.

Det lyder næsten utroligt, men ikke desto mindre afsonede denne artikels hovedperson to gange i sit liv en straf på 16 års fængsel, eller tugthus, som det dengang hed. Den første af de to domme fik han som 22-årig i 1903, men allerede før var han en god kending af politiet, idet han forinden havde afsonet tre år i forbedringshus for en række tyverier.

De såkaldte fem forbandede år, som man i folkemunde kalder den tyske besættelse af Danmark fra d. 9. april 1940 til den 5. maj 1945, var en uhyre belastende periode for det danske politi. Den 19. september 1944 står som den mørkeste dato i politiets historie – den dag – da besættelsesmagten fjernede politiet over hele landet og sendte store dele af styrken til de tyske koncentrationslejre.

Den 10. januar 1975 anholdt kriminalpolitiet i Ålborg en psykiatrisk overlæge og hans fraseparerede hustru. Hermed indledes dette århundreds mest omtalte danske kriminalsag om vold og mishandling af værgeløse børn.

To unge mennesker begår et hensynsløst mord på en taxichauffør. Udbyttet blev sølle 30 kroner, men straffen til gengæld hård – 14 år til hovedgerningsmanden og 4 ½ år til medhjælperen.

Efter godt fire års intensivt efterforskningsarbejde kunne anklagemyndigheden i august 1974 fremsætte begæring til kriminalretten i en dansk provinsby om beslutning om anholdelse af direktøren for et aktieselskab, der handlede med skind.

Landet over er der gennem tiderne blevet drevet ulovlig jagt, krybskytteri ved nattetide. En del af disse ulovligheder anmeldes til politiet, men i mange tilfælde foretager de jagtberettigede sig ikke noget, måske ud fra den overbevisning, at det ikke er muligt at finde frem til gerningsmanden.

Gerningsmanden havde fået idéen til det drab, der skal behandles i det efterfølgende, fra to af hinanden uafhængige TV-udsendelser kort tid forinden, dels "Kriminalkommissæren" den 3/1 og dels et Leif Panduro spil den 5/1, hvor i begge tilfælde offeret blev ombragt ved elektricitet, uden at dette bagefter kunne ses på liget.

Ved identifikation af dødsofre ved katastrofer med mange omkomne er det nødvendigt, at identifikationen foretages og styres af en identifikationskommission/gruppe, der altid må være i beredskab og i øvrigt er etableret med den fornødne ekspertise, altså har forudsætninger for at foretage de medicinske, odontologiske og politimæssige undersøgelser.

Dette tilfælde handler om en nordmands mystiske forsvinden i 1950. Stedet er en af Danmarks store landbrugsejendomme med et omfattende og et alsidigt landbrug under kyndig ledelse af gårdens ejer, en godsejer.

En oktobernat for nogle år siden udspillede der sig et gidseldrama i de lille by Tilst, vest for Århus. En ung mand gik amok og tog et kvindelig gidsel, som han truede med at dræbe.

Mange forbrydelser har mere eller mindre deres udspring i overdreven spiritusindtagelse, hvilket også er tilfældet i den følgende beretning, hvor en meget ung mand var så tæt på at blive drabsmand, som man kan komme det, men hvor netop øl paradoksalt nok var den direkte årsag til, at han ikke blev det.

Sådan lød dommen over den unge Hans Jensen Smørfod ved rettertinget i Helsingør den 1. september 1570, og der blev efterfølgende lakonisk noteret, at "han stod sin ret".

Kl. 10.23 torsdag den 26. oktober 1995 blev en 87-årig mand fundet død på gulvet i entreen i sin villa i Kochsgade i Odense med dybe kvæstelser i hovedet, med to plasticposer trukket ned over hovedet og med en telefonledning snøret fem gange rundt om hoved og hals. En uforklarlig, hårdhændet og kynisk behandling af den gamle, ret værgeløse mand.

Sikring af fingeraftryk er som bekendt et vigtigt bevismiddel i politiets efterforskning, og det gælder såvel de alvorlige drabssager, som det gælder i de mindre grove forbrydelser. Jeg vil ikke her komme ind på det rent tekniske i forbindelse med fingeraftryk, men blot nævne, at alle mennesker har individuelle fingeraftryk. Dette har i nogen udstrækning været kendt i tusinder af år, og allerede i det gamle Babylon brugtes fingeraftryk på lertavler som garanti mod forfalskninger.

Dette er beretningen om et drab, hvor man aldrig fandt liget. Et drab, der i grovhed og primitivitet er uden sidestykke. Et drab, hvor spørgsmålet for nævningerne blandt andet var, om 2 personer, der begge havde stukket ofret med en kniv, hver for sig kunne dømmes for drab.

Fredag d. 10 juli 1987 kl. ca. 05.45 rystedes en af kældrene under Københavns Amts Sygehus i Glostrup af en eksplosion, der skulle vise sig at være indledningen til en forbrydelse uden fortilfælde i dansk kriminalhistorie.

I næsten et halvt år – fra den 4. december 1994 til den 29. maj 1995 – måtte lærere og elever på Seden Skole leve med visheden om, at en eller anden flere pyromaner systematisk satte ild på skolen. Sideløbende hermed blev skoleinspektøren og viceskoleinspektøren udsat for psykisk terror i form af trussels- og afpresningsbreve med instrukser om at betale for at undgå yderligere brandstiftelser på skolen.

Torsdag den 12. oktober 1995 kl. 15.01 blev vagthavende vicepolitikommissær på Middelfart politistation brat revet ud af sine fredfyldte tanker ved et ambulanceopkald til en livløs person, som var fundet i butikslokalet i Jagtimportlageret, Odensevej i Middelfart.