Showing results by author "Morten Korch" in All Categories

Morten Korchs vel mest elskede fortaelling, "Vagabonderne på Bakkegården", handler om vagabonden Martin, der nyder landvejens frihed i selskab med den spøjse Klinke-Hans og Anders, der er stukket af fra sin plads som gårdkarl. De laegger vejen forbi Bakkegården, hvor Martin engang tjente, og hvor han forelskede sig i pigen på gården, Anna. Anna, der nu er blevet enke, er i store vanskeligheder, da hendes afdøde mands bror Jonas gør alt for at drive gården imod Annas ønsker. Jonas har overtaget styringen af gården, da Annas aegtemand havde stor gaeld til ham, og det er nu op til Martin at få rette op på sagerne. Martin og hans venner kaster sig ud i kampen for at hjaelpe Anna, og kaerligheden blomstrer pludseligt på ny blandt de to gamle flammer.

Uglegården har altid i vaeret i slaegten Fanes eje, men da Poul Fane dør, opstår der for første gang stridigheder i familien. For hvem skal arve gården? Dines og Jørgen ligner deres far både af udseende og af sind, mens Jesper har arvet sin mors mørke hår og tunge sind. Jesper, den aeldste, giver afkald på gården og flytter ind i købmandsgården Fanegård. Den yngste søn, Dines, arver Uglegården, og Jørgen rejser i vrede til Amerika. Men striden bliver bilagt, da Dines ligger for døden, og det store bankkrak truer hele slaegten. Nu må de tre faetre; krøblingen Martin fra Fanegården, den unge Jørgen fra Uglegården og Claus fra Amerika, arbejde sammen for at redde slaegten fra ruin.

Første Verdenskrig er brudt ud. Nikolaj, der endelig har kastet sig fuldt og helt ud i forfattergerningen, rejser land og rige rundt for at holde foredrag. Han laeser op fra sine skildringer af det fynske bondeliv, og han bliver vel modtaget. Men krigen taerer på sindet. De unge maend fra Sønderjylland er sendt i krig mod de allierede, og det smerter helt ind i danskernes inderste sjael. Han laerer mange forskellige mennesker at kende på sine rejser, og deres kaerlighed til faedrelandet varmer hans hjerte. Hans beundring for de jaevne mennesker, der trods modgang holder modet oppe, får ham endnu engang til at gribe pennen. For det er det danske mod og den danske hjertesag, han vil skrive om, og krigen synes at haerde folket til blankpoleret stål. Figuren Nikolaj i "Fare fare Krigsmand" bygger på Morten Korchs egne oplevelser og skildrer det danske folk under krigen. Romanen fortaeller om livskraft og mod, om det jaevne liv på landet og illustrerer fint, hvad det var, Korch ville med sit forfatterskab.

Den fåmaelte fisker, Niels Kjaer, kaldet Niels Uvejr, er kendt som en barsk og hård mand i det fiskerlav, han leder. Forlovet med den unge Johanne sejler han på havene for at tjene penge, men da han kommer hjem, er hun blevet gravid med en anden, der har svigtet hende. Fordi Niels altid har set sig selv som en pligtopfyldende mand, gifter han sig alligevel med Johanne, men da den lille dreng bliver født, sender han ham bort. For lige så højt som han vaerdsaetter pligten, lige så lidt kan han tilgive Johanne. Men ingen glaede kan trives i den strenge retfaerdigheds kølvand, og Niels må erkende, at også han har behandlet Johanne skammeligt, og at tilgivelse lukker op for lyset og kaerligheden.

Der synes at hvile en forbandelse over Flintegården, siden godsejer Kresten Flints bror omkom ved en gådefuld ulykke. Den gamle mand og hans datter, Else, lever isoleret fra omverdenen, og alle på egnen ved, at Else ikke er helt normal. En dag kommer en ung landmand, Jesper Poulsen, til den faldefaerdige Flintegård. I vrede over, at den pige, han elskede, har giftet sig med en anden, har han besluttet sig for at fri til Else. Else siger ja, men livet med hende er ikke let, og det bliver kun vaerre, da hun bliver gravid. Else føder tvillinger, men dør selv i barselsengen, og i sorg tager Kresten sit liv. Jesper står nu alene med to små drenge; Viggo med det lyse sind, og Martin, der har arvet sin mors viltre temperament. Årene går. Der er fundet flint i jorden på Flintegården, og Jesper er nu en velhavende mand. Viggo og Martin er uadskillelige, men da den smukke Karen kommer imellem dem, opvaekkes forbandelsen over Flintegården endnu engang. "Flintesønnerne" hører blandt Morten Korchs mest elskede romaner, og filmatiseringen, med bl.a. Poul Reichardt, Ib Mossin og Ebbe Langberg i hovedrollerne, hører til dansk films guldalder.

Den gamle viking Torkel, lever i sin høvdingegård Vinaes med sin kone, Gunvor, den stolte datter af Vile Jarl, og deres to døtre, blide Randolin og skjoldmøen Åse. Hos sig har han også den foraeldreløse Rolf, som drømmer om at komme på vikingefaerd til England med Danmarks konge, Svend Tveskaeg. Hvad, de ikke ved, er, at Uffe Jarl, der blev landsforvist af Svend, har planer om at haevne sig på kong Sven ved at draebe Torkel og bortføre hans døtre. Rolf, hvis fader i virkeligheden er Bue Jarl, en svensk vikingehøvding, må flygte med de to unge kvinder, men vejen til kongens borg er lang og farefuld, og deres fjender er talrige.

Morten Korch mestrede om nogen novelleskrivningen; de små historier om liv og død blandet de jaevne danskere. Historierne viser Korchs stålfaste tiltro til den styrke og det bånd, kaerligheden pålaegger mennesker, og selvom der også er strejf af sorgens skygger i disse fortaellinger, er det solskinnet, der får lov til at fylde mest i novellerne. I "Fortryllende dage" møder vi mange af de karakteristiske, korchske figurer, og man kan heri finde kimen til flere af hans største romaner.

Hun havde aldrig forekommet så smuk, som nu i skaeret af den lyse nat. Der var en forunderlig fortryllelse over hendes fine, blege ansigt, han følte en naesten uimodståelig lyst til at tage hendes hånd; men betvang den. "Du må ikke," sagde han til sig selv. "Hvad kan du byde denne henrivende unge pige? Det er helt umuligt, at hun virkelig for alvor holder af dig. "Men i hans hjerte var der noget, der blev ved med at synge om lykken, og den lyse nat, åen og engene sang med."

Den lille ø Enø har altid vaeret et saert sted. Bundet af gamle traditioner, fjendsk over for fremmede og så maerkeligt dragende, at ingen, der har boet på øen i mere end en snes år, forlader den. Øen er hjemsted for den gamle fyrmester Helm. Hans søn, Knud Helm, har med vold og magt forsøgt at indføre ny traditioner blandt de gamle fiskere, men Knud er opvokset på fastlandet, og hører ikke til. Hvad vaerre er, så har han bragt en fremmed kvinde med sig; sin kone, Sara, som ikke vil bøje sig for de gamle skikke. Da det kommer frem, at Knud i sin ungdom har svigtet en pige fra øen, bringes hele det lille samfund i oprør. Men Sara er en staerk kvinde, og hun vil ikke opgive - hverken sin mand eller deres plads på den lille ø.

Efter et laengere ophold i København vender den unge Kaj Funke hjem til den lille købstad, hvor han blev født. Hans plan er at starte en forretning og gifte sig med bankdirektørens niece, Ellen, som han har elsket, siden de begge var unge. Men bankdirektøren modsaetter sig aegteskabet, for Kaj tilhører arbejderklassen, og han naegter samtidig at låne ham penge til hans forretning. De unge beslutter sig for at gifte sig alligevel, men et bankkrak i den københavnsk bank, hvor Kaj har sine penge, betyder slutningen på drømmen. Endvidere har Kajs barndomsveninde, Karen, fået et uaegte barn, og da hun naegter at fortaelle, hvem faderen til hendes barn er, begynder Ellen at frygte, at der alligevel er sandhed i hendes onkels opfattelse af Kaj.

"Fynbosnak, der første gang udkom i 1900, var Morten Korchs anden bog, og ligesom i hans debutsamling, "Fynsk Humor", findes der heri skildringer af høj og lav, af sognefoden, bondemanden, og praesten; af begravelser og frierier, politisk tale og hverdagssnak. De 10 fortaellinger, der indledes med et langt digt om Lars Skemans liv og levned, baerer alle praeg af Morten Korchs kaerlighed til sine fynske medmennesker, men der er også gjort plads til et kritisk blik på almindelige menneskers tåbeligheder. "Fynbosnak" cementerede Korch som en forfatter, man skulle holde øje med, og novellesamlingen er en vigtig del af dansk litteraturhistorie.

Efter 10 år som pilot i den canadiske haer vender Henrik Juncker tilbage til Danmark. Opholdet har gjort den ellers stille, unge dreng til en mand, og han glaeder sig nu til at vende tilbage til sin onkel og tante på godset Guldhøj. Mest af alt glaeder han sig dog til at se sin lille kusine Lillian, der i mellemtiden er vokset op til en smuk og selvstaendig ung kvinde. Men glaeden afbrydes brat, for der sker saere ting på Guldhøj. Hans onkel og tante ligger dødssyge på godset, og Henrik bortvises i første omgang af den sleske godsbestyrer Herman Kruse, der selv har fattet interesse for den smukke Lillian. Men Henrik er ikke sådan at vippe af pinden, og han allierer sig med sin gamle ven, Poul Strange, der nu er en berømt laege, for at opklare mysteriet på Guldhøj.

Landbrugskrisen og de lave kornpriser har tvunget det lille samfund i knae, og kreditorerne banker nu på døren hos Hans Wilhelm Bille. Hans fabrik giver underskud, og han har selv spillet højt spil med sine opfindelser - og har tabt. Premiereløjtnant Starup, der altid har vaeret ude efter ham, bliver indsat som direktør for fabrikken, og Bille mister alt. Hans rige hustru, Hilde, forlader ham til fordel for hendes barndomskaereste og tager tvillingerne, Erik og Birthe, med sig. I sorg og skam flygter Bille fra landsbyen og ender på en båd til Norge. Den nat beslutter han sig for at gøre en ende på alting. Men skaebnen vil det anderledes. Han bliver reddet af den tavse fisker, Eigild, og hans kone, den smukke Gunna, og Hans Wilhelm Bille forvandler sig til den fattige fisker Jønk.

Den rige Daniel Tue fra gården Gammeleje har altid ønsket, at hans unge plejesøn Henrik Ørli og hans niece Martha Tue skal giftes med hinanden og overtage den store gård ved hans død. Som så ofte går kaerligheden dog sine egne veje, og Henrik forelsker sig i Inge og fortaber derved sin ret til gården. Martha, der inderligt elsker Henrik, svaerger at haevne sig og kaster den lille halskaede med guldskoen, som Henrik gav hende, dengang han stadig holdt af hende, fra sig. Den bortviste Henrik sejler fra Danmark for at tjene penge nok til at gifte sig med Inge, men ingen på Gammeleje hører fra ham igen. Inge gifter sig til sidst med Jørgen, Henriks barndomsven og den nye arving til Gammeleje, og får en datter. 22 år senere kommer en fremmed mand til gården.

Vi drømmer alle om julen, som den var i gamle dage, og ingen forfatter har som Morten Korch formået at skildre vor gamle jul i al dens farvestrålende glans. Her er samlet en raekke historier, hvor forfatteren udfolder hele sin livsfulde og sprudlende fortaelleevne med rig variation af figurer og miljø. I disse noveller er stemningen lys og smuk, vanskeligheder overvindes, hårde hjerter smeltes, kaerligheden sejrer og mennesker forsones, så julens budskab om fred på jord stråler.

Morten Korchs "Jul på landet" rummer i selve titlen et skaer af romantik. Her skildres den gode, gamle jul med julesne og julestemning. Ingen har som Morten Korch skrevet så mange morsomme, hyggelige og romantiske julehistorier. Hans julefortaellinger udkom i julehaefter, ugeblade og aviser landet over og har skaffet ham en stor og trofast laeserskare. Få danske forfattere har som han formået at fange det glimt af juleskaer og stemning; hvad det vil sige at holde en rigtig, dansk jul.

Ingen kan som Morten Korch skrive om den danske jul. I "Julestemning" findes et rigt varieret udvalg af hans bedste julehistorier, der alle har det til faelles, at kaerligheden til julens gode budskab stråler igennem. Disse muntre, fine og rørende historier foregår på en gammel købmandsgård, på en fabrik, på gamle slaegtsgårde, på stolte borge og i de små, jaevne bondehjem. Omgivelserne og menneskerne varierer, men Morten Korch fortaeller hver historie med samme medmenneskelighed og lune.

Den gamle købmandsslaegt, familien Junker, har altid vaeret stridbar, så da to brødre kommer op at skaendes om den faedrene arv, splittes familien på midten. Mange år går, og de røde og de hvide Junkere forsøger gennem flere slaegtsled at udkonkurrere hinanden. Rasmus Junkers søn, Jørgen, er det nyeste skud på stammen. Også han indrulleres i 'krig' for slaegten. På den anden side af kløften står den 25-årige Helga Junker, der er fast besluttet på at løfte arven fra sin far. Hendes bror, Konsul Thomas Junker, har altid haft et skrøbeligt helbred, og da han maerker, at hans sidste time naermer sig, kaster han slaegtens stolthed overbord i forsøget på at hele bruddet mellem de to grene af familien. Men kan Jørgen og Helga, der har bekriget hinanden siden barndomsårene, begrave stridsøksen?

I det gamle Møllehus hersker en trykket stemning. Enken Birthe Jervelund har giftet sig med sin afdøde mands faetter, og Niels Jervelund, hvis vaesen udadtil ellers kan vaere charmerende, har vist sig at vaere en slet hustyran. Kun Birthes unge datter, Ingeborg, har vovet at gå imod sin stedfar, og er derfor blevet sendt bort til en slaegtning på Sjaelland. Men nu er Ingeborg blevet myndig, og Niels aner ikke sine levende råd. For han har hersket enerådigt over den gamle mølle, men møllen tilhører Ingeborg, og nu vil hun tage den i besiddelse. Sammen med sine kumpaner planlaegger han at gifte hende bort til Jeppe Dinesen, den dovne søn af byens rigeste mand. Men han har gjort regning uden vaert. For møllersvenden Jakob elsker også Ingeborg, og Ingeborg selv har vist også noget at skulle have sagt i den sag.

Det siges om Klokkekilden, at når to elskende drikker af det samme vand, giver de deres hjerter til hinanden, og skulle de svigte hinanden derefter, bringer det ulykke og død. Er det derfor gårdejer Hans Ulrik har haft mere ulykke i sit liv end de fleste? I hans tidligste ungdom elskede han Truesen-familiens yngste datter, Birthe, og hun elskede ham. Men en gammel strid blandt de to familier brød ud i lys lue, og kaerligheden bristede. Birthe forlovede sig med en anden, og Hans svor, at han ville ødelaegge hele slaegten. Det lykkedes ham, og som straf tvang han Birthe til at løse sin forlovelse og gifte sig med ham. Kort efter braendte hans gård ned, og han blev anklaget og faengslet for at have stjålet af landsbyens Sparekasse. Den stolte Birthe har aldrig villet tilgive ham for at ydmyge hende, og kun plejedatteren Ruth, kaldet Kildeprinsessen for sit lattermilde vaesen, bringer glaede til de to. Men gåden om branden skal løses, og da en ny ledetråd dukker op, kommer gamle hemmeligheder op til overfladen.