I dag bruger den gennemsnitlige 16 årige pige 3 timer og 10 minutter hver dag på sin telefon eller computer i hverdagen. I weekenden mere. Og drengene bruger 2 timer og 39 minutter. Det ser ud til at der er en sammenhæng mellem skærmbrug og mistrivsel. Men hvad er det der er sket med de unges skærmbrug? Hvorfor ser man den her sammenhæng? Hvilken indflydelse har det på trivslen og diagnostikken af vores patienter? Og hvordan skal vi behandle det?

Det har jeg to eksperter, der vil hjælpe mig med at blive klogere på. Aida Bikic er psykolog, lektor og forsker på Syddansk universitet. Hun har forsket intensivt i skærme og undersøgt hvad skærmbrug gør ved børns trivsel og kognition.

Louise Fugl Madelaire er læge i hoveduddannelse og i gang med sin ph.d i børne- og ungdomspsykiatrien. Hun har udgivet en litteraturgennemgang i ugeskrift for læger, der beskriver sammenhængen mellem skærme og mistrivsel hos børn og unge.

I kapitel 1 skal vi tale om hvad skærmbrug overhovedet er, hvornår det er for meget og hvilken rolle det spiller i vores udredning, for kan man f.eks overhovedet diagnosticere en patient med ADHD, hvis de bruger deres telefon mere end 10 timer om dagen?

I kapitel 2 skal vi tale om hvordan vi så hjælper vores patienter og deres forældre med at reducere skræmtiden. Hvordan italesætter man det over for familien? Hvad skal man prøve at sætte i stedet for skærmen og hvad er det egentlig de unge får ud af at være online så meget af døgnet?

Tusind tak for at lytte med og rigtig god fornøjelse!

I dag bruger den gennemsnitlige 16 årige pige 3 timer og 10 minutter hver dag på sin telefon eller computer i hverdagen. I weekenden mere. Og drengene bruger 2 timer og 39 minutter. Det ser ud til at der er en sammenhæng mellem skærmbrug og mistrivsel. Men hvad er det der er sket med de unges skærmbrug? Hvorfor ser man den her sammenhæng? Hvilken indflydelse har det på trivslen og diagnostikken af vores patienter? Og hvordan skal vi behandle det?

Det har jeg to eksperter, der vil hjælpe mig med at blive klogere på. Aida Bikic er psykolog, lektor og forsker på Syddansk universitet. Hun har forsket intensivt i skærme og undersøgt hvad skærmbrug gør ved børns trivsel og kognition.

Louise Fugl Madelaire er læge i hoveduddannelse og i gang med sin ph.d i børne- og ungdomspsykiatrien. Hun har udgivet en litteraturgennemgang i ugeskrift for læger, der beskriver sammenhængen mellem skærme og mistrivsel hos børn og unge.

I kapitel 1 skal vi tale om hvad skærmbrug overhovedet er, hvornår det er for meget og hvilken rolle det spiller i vores udredning, for kan man f.eks overhovedet diagnosticere en patient med ADHD, hvis de bruger deres telefon mere end 10 timer om dagen?

I kapitel 2 skal vi tale om hvordan vi så hjælper vores patienter og deres forældre med at reducere skræmtiden. Hvordan italesætter man det over for familien? Hvad skal man prøve at sætte i stedet for skærmen og hvad er det egentlig de unge får ud af at være online så meget af døgnet?

Tusind tak for at lytte med og rigtig god fornøjelse!

I dagens episode taler vi med Niels Bilenberg, professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Syddansk Universitet i Odense. Niels har arbejdet intensivt med neurodevelopmentelle forstyrrelser, psykometri og ADHD-databasen, som han trak sig som formand for i starten af 2024. Derudover er han formand for den DMPG, der er blevet nedsat for at udvikle anbefalinger til udredning og behandling af ADHD.

Men hvad er en DMPG egentlig? Det er netop det, vi dykker ned i i denne episode. DMPG står for Dansk Multidisciplinær Psykiatrigruppe og er inspireret af det succesfulde arbejde, der blev gjort inden for onkologien for mange år siden, hvilket resulterede i et markant kvalitetsløft på området. DMPG’en består af eksperter udpeget af de danske regioner og specialeselskaber, og gruppen arbejder for at sikre en ensartet og kvalitetsmæssig høj standard i behandlingen af psykiske lidelser på tværs af både offentlige og private sektorer.

Vi ser særligt på ADHD og den nye retningslinje for udredning af ADHD, som er et konkret resultat af DMPG’ens arbejde. I episoden diskuterer vi, hvordan man kan finde den rette balance mellem evidensbaserede udredningsmetoder og fælles konsensus omkring god klinisk praksis. Derudover kommer vi ind på, hvordan man kan sikre ensartede behandlingsforløb på tværs af regioner, private praksisser og det offentlige system.

Arbejdet i DMPG’en er kun lige begyndt, men de retningslinjer og anbefalinger, der vil komme i de kommende år, vil uden tvivl få stor betydning for den måde, vi som læger arbejder på, uanset hvor vi er ansat.

Tusind tak, fordi du lytter med – Og rigtig god fornøjelse!