Sælg for Helvede

By: Leon Birdi
  • Summary

  • Få succes som sælger. Masser af gratis viden om mødebooking, tilbud, indvendinger og meget mere. Leon Birdi er en af Danmarks mest erfarne og motiverende konsulenter. Lyt til hans konkrete tips - og få ideer til at booste dit salg med det samme. Her er ingen sludder - kun 100% brugbare råd som rent faktisk virker. Du kan bla. høre om følgende emner: Telefoncanvas (mødebooking) Tilbud og opfølgning Behovsafdækning Spørgeteknik Salgsmøder Salgsledelse Mersalg Gensalg At lukke ordren uden tilbud Klagehåndtering Social Selling Lead-optimering Få succes som sælger med mit online salgskursus på http://salesbooster.dk Vi booster salget i virksomheder via salgskurser, foredrag om salg og løbende rådgivning om salg.
    Ingen Copyright :-)
    Show More Show Less
Episodes
  • #113 Ordren er lukket - men du glemte det vigtigste...
    Oct 11 2024

    I denne episode får du inspiration til at få mere ud af de kunder du lige har lukket. Det er en meget klassisk sælger-fejl at vi bruger meget tid på at opsøge kunder, på at forhandle med dem, på at sende tilbud og på lukke ordren - men vi glemmer ofte, at når vi først har lukket ordren går det vigtig arbejde i gang - nemlig det arbejde der har med at fastholde og udvikle relationen at gøre.

    Et andet fokus der er supervigtigt når vi lige har lukket en aftale, er jo at sikre at aftalen kommer godt fra start. Så uanset om du sælger biler, IT-løsninger, software, konsulentydelser eller noget helt femte, så er det vigtigt at du fokuserer på at startoplevelsen bliver perfekt fra dag et.

    Men mange af os glemmer det. Mange af os glemmer at vi ikke bare skal levere en ydelse og sende en faktura. Vi glemmer at vi skal levere en ydelse og så skal der ske tre ting:

    1. Før leverance.
      Vi skal sikre os at kunden forstår præcis hvad det er de har købt - ikke bare køberen men også de brugere som er ude hos kunden. Så uanset om du sælger biler, kaffemaskiner eller it-løsninger, vil der være brugere som ikke synes at det er en god ide med ny leverandør.

      De vil have udfordringer med at benytte den nye løsning, de vil være negative overfor at skulle gøre ting på en ny måde, og nogle af dem vil ligefrem sabotere den nye leverandør. Det du kan gøre - og som du får inspiration til i denne podcast - er at have en klar plan for hvad du gør før, under og efter leverance.

      Du får altså inspiration til at planlægge hvordan kundens oplevelse skal være allerede før de får leveret deres nye varer.

    2. Leverance
      Du får inspiration og værktøjer til at lægge en solid og effektiv plan for hvordan du onboarder kun bedst muligt - ikke kun dem der har truffet beslutningen, som du allerede kender - men især de brugere også helt ude i periferien hos kunden, og som ikke nødvendigvis synes at den nye løsning du lige har solgt dem er guds gave til folket.

    3. Efter leverance
      Endelig får du inspiration og værktøjer til at lægge en god plan for retention, altså fastholdelse af kunden. Du får inspiration til hvordan mine kunder arbejder med at følge effektivt op på en kunde der er i huset, for at sikre at de konstant og hele tiden er tilfredse.

      For at sikre at de fejl der uværgerligt vil opstå bliver rettet, måske før de opstår, og for at sikre at kunden bliver hos os så længe som overhovedet muligt.

      Dernæst får du værktøjer til at mersælge og til at udvikle samarbejdet med kunden. Det er ikke raketvidenskab men det er vigtigt og det er nemt... Nå ja, og så kræver det også en del ekstraarbejde. Men det ekstraarbejde som det kræver, er intet i forhold til den energi du skal lægge i at finde en ny kunde.

    Så lyt med og få inspiration til hvordan du fastholder udvikler dine kunder -selvom det måske er nemmere bare at sende en faktura og glemme alt om den... Tak fordi du lytter med. Husk at der altid er masser af frisk inspiration både på http://birdi.dk og på http://salgsakademiet dk

    :-)

    Show More Show Less
    58 mins
  • #112 Skal du på messe? Få tips før du tager afsted.
    Oct 5 2024

    Sådan får du mest muligt ud af messen.

    Du er på vej til messe med firmaet. I har samlet de nyeste produkter. Købt skjorter med logo på flippen (!) og har sat et godt hold bestående af produktspecialister, sælgere og mellemledere.

    I glæder jer til tre hårde dage i Frankfurt eller Herning - men også til tre sjove dage med gang i den.

    Men I har overset en masse!

    I har nemlig kun styr på alt det nemme: Transport, hotel, standens indretning, karameller og konkurrencen hvor en eller anden tilfældig tosse kan vinde en iPad som I har købt billigt i Bilka.

    Men det I ikke har styr på, det har jeg lavet en podcastepsiode om. Det er nemlig følgende:

    FUE - som du kan høre mere om...

    TAS - som er essentielt - og som du også kan høre mere om

    KPI'er som fx:

    Mål for antal møder

    Mål for antal leads

    Mål for antal salg, hvis det er relevant

    Det perfekte pitch, som skal få potentielle kunder til at stoppe op

    Screening af de besøgende

    Hvilke møder der skal bookes før messen

    Hvem I gerne vil invitere til jeres stand

    Bemandingsplan der skal sikre, at I har mindst en person på gangen til at stoppe potentielle kunder og en på standen til at sælge - eller booke en aftale

    Du lærer også hvorfor du ikke skal samle på visitkort, hvorfor konkurrencer (ofte) er en elendig ide og hvordan du får aftaler i kalenderen på stedet, og dermed sparer tid på efterfølgende mødebooking.

    Så i denne episode vil jeg dele mine erfaringer fra de kunder jeg har mødt, som ikke har haft styr på messen - og jeg giver dig konkrete værktøjer som du kan kopiere og bruge, så din næste messe bliver meget mere effektiv, end du har oplevet det før.

    Så tag fat i dine kolleger inden messen og lad dem lytte med. Både salg, produkt-team og marketing.

    Du henter tjeklisten fra episoden på dette link. Ingen copyright, bare del den og brug den som du vil :-)

    Få endnu mere inspiration til dit salg på http://birdi.dk og på http://salgsakademiet.dk

    Tak fordi du lytter med!

    Show More Show Less
    57 mins
  • #111 - Tre dage i Jylland. Om mødebooking, mersalg og konvertering af leads til ordre.
    Sep 27 2024

    Luk salget. Book mødet. Sælg mere.

    I denne tre-i-en episode fra landevejen, kan du se frem til at få inspiration fra min uge i Jylland. Jeg har nemlig gennemført tre dages salgstræning hos tre kunder - og du er inviteret med.

    Her får du således inspiration direkte fra landevejen, hvor jeg deler mine overvejelser og erfaringer fra de tre dage.

    Hør bla. om

    1. Leasing - at lukke salget ved forespørgsler - uden at tale pris. At del-lukke salget. At sikre enighed om mere end at prisen skal være lav.

    2. Mersalg - sådan inspirerer vi kunderne til at købe mere og samtidig blive mere tilfredse. Sådan får jeg det godt med at mersælge, selv om jeg ikke ser mig selv som sælger. Sådan vælger jeg min mersalgsstil, så jeg matcher kunden bedre.

    3. Mødebooking - hvordan du nemt kan booke flere møder via god planlægning og ved at kommunikere på en måde, så dine afvisninger ikke rammer dig så hårdt.

    Du får næsten to timers salgstræning hvor du både kan høre mine overvejelser om den kunde jeg er på vej ud til og om de erfaringer vi sammen gjorde os på de tre områder: At lukke salget, at sælge mere og at booke møder.

    Du kommer til at møde tre virksomheder med helt forskellige behov. Med forskellige kunder og produkter. Med forskellig kultur.

    Men fælles for dem alle er, at det der er nemt for mig er svært for dem. Du får derfor et godt indblik i hvordan jeg hjælper de tre virksomheders sælgere med at optimere deres salg. Og du får inspiration til at gøre dit eget salg lidt nemmere at gå til.

    Jeg håber at du vil nyde denne episode fra en sensommeruge på landevejen. Tak fordi du lytter med og husk: Der er endnu mere salgsinspiration… Der er mere podcast… Der er flere videoer…

    …på http://salgsakademiet.dk

    Der kan du nemlig møde Jens Løgstrup Poulsen og undertegnede og få mere gratis inspiration. Klik derover og følg med :-)

    Show More Show Less
    1 hr and 56 mins

What listeners say about Sælg for Helvede

Average Customer Ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.