EXTRAORDINARY

By: Jonathan Løw
  • Summary

  • EKSTRAORDINÆRE gæster - JORDNÆRE samtaler.

    EXTRAORDINARY er en podcast, hvor inspirerende iværksættere, innovatører, chefer, forskere og thought-leaders deler deres bedste historier og idéer med dig som lytter.

    Alle gæster har en ekstraordinær og positiv indvirkning på verden, men på vidt forskellige måder. Nogle skaber fantastiske virksomheder. Nogle laver store innovationer. Andre gentænker livet.

    I hver episode fokuserer vi på et vigtigt emne som iværksætteri, lederskab, kreativitet, bevidsthed og (arbejds)glæde. Vi gør det altid på en jordnær måde.

    EXTRAORDINARY blev grundlagt i efteråret 2024 af de danske iværksættere Jonathan Løw og Peter Nørgaard Mathiasen. De besluttede at skabe en 100 % non-profit podcast for at dele historier og viden fra ekstraordinære mennesker fra hele verden.

    EXTRAORDINARY er et idealistisk og ucensureret format. Det er 100 % reklamefrit.

    © 2024 EXTRAORDINARY
    Show More Show Less
Episodes
  • SOL CAMPBELL - Ledelsesråd fra en legende
    Nov 18 2024

    Sol Campbell er en ægte legende indenfor international fodbold. Mangeårig anfører for det engelske landshold og en rollemodel for nutidens unge talenter.

    I denne live-optagelse af EXTRAORDINARY kan du glæde dig til en underholdende, ærlig og jordnær samtale imellem vært Jonathan Løw og fodboldlegende Sol Campbell.

    Sol deler sine tanker om ledelse og teamwork, og hvordan hans mange erfaringer fra topsport kan bruges af det erhvervsliv, han nu er aktiv investor indenfor.

    Husk at klikke på FØLG/FOLLOW, så du ikke misser nye episoder af EXTRAORDINARY podcasten.

    Show More Show Less
    32 mins
  • KNUD ROMER - Er vi bare en tarm, der producerer og forbruger?
    Nov 9 2024

    Hvad betyder det, når teknologi, skabt til at frigøre os, ender med at kontrollere os? I denne tankevækkende og dybt underholdende episode af EXTRAORDINARY diskuterer Knud Romer og Jonathan Løw, hvordan AI og digitalisering påvirker vores menneskelighed og dagligdag – og hvornår vi bør holde hinanden i hånden i stedet.

    • Er den digitale teknologi, vi opfandt for ikke at være passive ofre for naturkræfterne, ved at blive noget, vi underkaster os i stedet?

    • Hænger vi alle sammen i en tynd, digital spindelvævstråd, hvor det hele risikerer at gå i stykker med ét enkelt klip?

    • Og er vi ved at reducere vores liv til rene transaktioner, så vi ender med bare at være en tarm, der producerer og forbruger?

    Det er tre af de tankevækkende spørgsmål, som forfatter og debattør Knud Romer stiller og forholder sig til i denne uges episode af EXTRAORDINARY.

    Det er en både skarp, stærk, rørende og morsom samtale imellem vært Jonathan Løw og Knud Romer, der har så meget på hjerte, at vi denne gang valgte at optage en hel time 😊

    Undervejs får Knud røget to gode piber tobak, så det er ikke ren elendighed eller dystopi. Vi hygger skam også, som når Knud Romer fortæller historien om, at han byttede stregkoderne ud i det lokale supermarked, så der stod ”Du er smuk”, når den søde kassedame scannede dem ind.

    Knud Romer er ikke ren modstander af hverken AI eller digitalisering. Han kommer med flere gode eksempler på, hvornår kunstig intelligens kan give mening i vores liv, men som han også slår fast henimod slutningen af episoden.

    ”Du skal ikke have at vide af en AI, at du bliver blind, for så er der ikke nogen til at holde dig i hånden.”

    Knud Romer
    Knud Romer har studeret litteraturvidenskab på Københavns Universitet og blev derefter reklamemand hos bureauet Kunde & Co.

    Knud Romer har skrevet en række roste romaner og er desuden kendt som både kommentator og debattør i diverse medier.

    Credits

    Producer: Peter Nørgaard Mathiasen

    Husk at klikke på FØLG/FOLLOW, så du ikke misser nye episoder af EXTRAORDINARY podcasten.

    Show More Show Less
    1 hr and 2 mins
  • SETH GODIN - Strategier der forandrer dit liv (og verden)
    Oct 26 2024

    Velkommen til en virkelig ekstraordinær episode af EXTRAORDINARY, hvor vært Jonathan Løw taler med ingen ringere end Seth Godin - Én af verdens mest respekterede og indflydelsesrige entreprenører, bestsellerforfattere og thought-leaders indenfor ledelse, marketing og strategi.

    Løw og Godin tager afsæt i Seth Godins nye bog 'This is Strategy', der udkom den 22. oktober 2024 og allerede er blevet en #1 bestseller.

    Du vil blive klogere på Seth Godins budskaber i forhold til, hvorfor 2024 for alvor er året, hvor vi skal gentænke vores tænkning omkring strategier. Godin fremhæver bl.a. de væsentlige forskelle imellem en plan og en ægte strategi, ligesom han afslører nogle af hemmelighederne bag det at træffe indflydelsesrige og langtidsholdbare beslutninger.

    Seth Godin har viet sin karriere til at hjælpe folk med at "tænde lyset," og i denne samtale holder han sig ikke tilbage. Jonathan Løw og Seth Godin diskuterer, hvorfor en strategi ikke blot er et værktøj, men et transformerende tankesæt, som er afgørende for alle, der er ønsker at skabe meningsfulde og bæredygtige forandringer.

    Fra at definere dit “mindst mulige levedygtige publikum” til at forstå og påvirke globale systemer, giver Godin en masterclass i visionær tænkning med et formål.

    Hvis du er iværksætter, ejerleder, chef eller blot en person, der er klar til at løfte dig selv, så lyt med og lær, hvordan strategiske valg kan forstærke din forretning og drive dig imod en fremtid, der virkelig betyder noget.

    Producer: Peter Nørgaard Mathiasen.

    Husk at klikke på FØLG/FOLLOW, så du ikke misser nye episoder af EXTRAORDINARY podcasten.

    Show More Show Less
    44 mins

What listeners say about EXTRAORDINARY

Average Customer Ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.